- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
846

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

846

En svensk Statsmands Erindringer.

ringen, og i Slutningen af 1857 blev Kronprins Carl Regent,
hvilket dog ikke skete uden visse konstitutionelle Vanskeligheder,
da Tilfældet ikke var forudset i den svenske Grundlov. Allerede
inden dette var ordnet, bad Kronprinsen en Dag de Geer „kile ud*
til Ulriksdal, og efter Middagen tog Prinsen ham afsides, betroede
ham, at han som Regent vilde have et Ministerium efter sit
Hoved, og at i dette skulde de Geer, hvem han bad foreløbig
tænke paa Sagen, afløse Günther som Justitie-Statsminister. „Jeg
tog hele Sagen som næppe alvorligt ment, thi dels vidste jeg, at
Kronprinsen i Almindelighed ikke vogtede saa nøje paa sine Ord,
men ofte fremsatte Planer og Forslag, som han ikke siden saa sig
i Stand til at udføre, og der saaledes ikke var stor Vægt at lægge
paa et Ord, som han forud erklærede for ikke bindende, og dels
havde jeg aldrig før skønnet, at han havde nogen Sympati for
min Person, og endnu mindre kunde han føie nogen Sympati for
mine politiske Meninger, thi jeg havde aldrig udtalt saadanne
offentligt og heller ikke til ham privat" — „jeg kendte dem knapt
selv", siger han kort efter. Sikkert er det, at de Geer ikke har
følt nogen virkelig Sympati for Kronprins Carl og heller ikke kom
til at føie den for Carl XV. Det er ganske interessant, at han i
sin Forlovelsestid var jaloux paa Prinsen, der viste Frøken
Wachtmeister, som utallige andre Damer, en paafaldende Opmærksomhed.
Dette fortog sig med Tiden, men det løse og overfladiske, det
letsindige og letbevægelige, det upaalidelige, som hos Kong Carl XV
var parret med en naturlig god Forstand, hurtig Opfattelse, megen
Friskhed og Naturlighed i Væsen, vindende Elskværdighed og et i
Bunden godt Hjerte, kunde han aldrig forsone sig med, og der er
mange Steder i Biografien, hvor han dømmer Kongen meget strengt.
I og for sig er dette ikke saa besynderligt, thi en større
Modsætning end mellem den opbrusende, flygtige Carl XV og den kolde,
rolige de Geer kan ikke let tænkes, og det var en ganske mærkelig
Tilskikkelse, at netop disse to skulde føres sammen til Ledelse af
Sverigs Skæbne. Det var de Geer, som blev den stærkeste.

Hurtigere, end han havde troet, blev det til Alvor med
Ministerstillingen. Den 7de April 1858 dannedes den Regering,
som afvekslende har været kaldt den Hamilton’ske og den de Geerske,
men som i alle Fald i Aarenes Løb ene kom til at bære dette sidste
Navn; dets vigtigste Medlemmer var foruden de to Mænd, efter
hvem det opkaldtes, Manderström, Gripenstedt og Almqvist; Henning
Hamilton udtraadte 1860, paa samme Tid indtraadte C. J. Malmsten,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0852.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free