Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
848
En svensk Statsmands Erindringer.
til at lede dem, fjern fra al Popularitetsjagt og human imod
afvigende Meninger. Den sørgelige Katastrofe, der mange Aar senere
bråt standsede hans offentlige Liv og plettede hans borgerlige Ære,
betegnes som en psykologisk Gaade; den sandsynligste Forklaring
er vel den, at Hamilton har delt den hos mange fremragende
Mænd ret almindelige Tro, at den ordinære borgerlige Moral ikke
gælder for dem, der staar saa højt over Mængden. For øvrigt
vender han senere tilbage til denne Sag.
I disse Aar falder det norske Statholderspørgsmaal. Norge
krævede Ophævelse af Bestemmelsen om svensk Mands Udnævnelse
til Statholder. Carl XV var stemt for at imødekomme dette Krav,
medens de Ultra-Svenske modsatte sig det. Det var de Geers
Mening, at Kravet i og for sig var berettiget, og han fandt ikke,
at der tilkom den svenske Rigsdag nogen Ret til at bestemme
herom, hvorimod han holdt paa, at Spørgsmaalet som dog værende
af en vis unionel Natur burde forhandles i sammensat Statsraad.
Det er det Standpunkt, paa hvilket moderate Svenske har stillet
sig ogsaa i senere opstaaede analoge Spørgsmaal, og det burde
have lettet en Overenskomst; men den ustyrlige Selvfølelse og det
forcerede Rethaveri kan ikke nøjes med Kernen, de vil partout
ogsaa have Skallen. Hamiltons Afgang i 1860 var et Offer, som
han for Kongens Skyld bragte en indløben Misforstaaelse i dette
norske Spørgsmaal; i Sommeren 1861 blev han Minister i
København. Et lille skandinavisk Træk imod Norges separatistiske
Ufordragelighed foretog de Geer. En fælles Komite havde anbefalet
et Forslag om Eksigibilitet af svenske Domme i Norge og af norske
i Sverig, Rigsdagen i Stockholm var gaaet ind derpaa, men det
norske Storting gav Afslag, fordi en selvstændig Ståt ikke kunde
gøre en saadan Indrømmelse, selv imod Gensidighed. Man
henvendte sig da til Danmark, fik let med det sluttet Konventionen
af 13de Juni 1861 (jfr. Lov af 19de Febr. s. A.), og denne Lektion
fik sin Virkning paa Norge. Han sammenfatter sin Opfattelse af
det stadigt tilbagevendende Unionsspørgsmaal i de Ord, at
Grundsætningen om Rigernes Jævnbyrdighed burde udstrækkes til alle
opstaaende Unionsforhold, da den er støttet paa Retfærdighed og
den eneste, paa hvilken en Forening mellem fri Folk kan bygges,
saa at Sverig ikke burde fordre mere end at erkendes som primus
inter paves i saadanne Tilfælde, hvor den fuldkomne Ligestillethed
ikke kan gennemføres. Betegnende for Stemningen i Norge er,
hvad han beretter om den Maade, hvorpaa han modtoges, da han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
