- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
850

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

850

En svensk Statsmands Erindringer.

dette kan ske med nogen Udsigt til Fremgang". Kongen gav ikke
straks noget Svar, han vilde tænke over Sagen, indtil han kom
tilbage fra en længere Rejse til Sydsverig, Norge og Frankrig.
At han paa den Tid slet ikke var stemt for en saadan Reform,
fremgik dog afr at han fra Norrköping sendte Henning Hamilton,
der nys var udnævnt til Minister i København, til Stockholm for
at faa de Geer fra den hele Plan, et Hverv, som Hamilton saa
meget hellere paatog sig, som han selv var Reformens afgjorte
Modstander. De to Statsmænd havde en længere Samtale, men
hver blev ved sit, Kongen tilbageleverede de Geer Skrivelsen,
som om Sagen hermed var henlagt. Efter Hjemkomsten fra
Frankrig meddelte han, at han i Paris havde raadført sig med
Kejser Napoleon, og at denne, som sympatiserede med Kong Carls
skandinaviska funderingar, havde raadet ham at forberede et
liberalt Repræsentationsforslag, men ikke fremlægge det førend i
et for den skandinaviske Tanke gunstigt Øjeblik, for at denne da
kunde bæres frem af Begejstringen for den liberale Reform. Det
kunde de Geer selvfølgelig ikke gaa ind paa, han krævede
Spørgsmaalet behandlet for sig uden nogen skandinavisk Tilsætning og
erklærede, at han ikke kunde undlade at handle i Overensstemmelse
med sin udtalte Anskuelse, saafremt Kongen ikke afskedigede ham.
Han var Mand for at staa ved sit Ord. I Januar 1862 modtog
han en Deputation, som overrakte ham en ifted talrige
Underskrifter forsynet Adresse om Repræsentationsreformen, og i sit
Svar, der offentliggjordes i det officielle Blad, naglede han Flaget
fast til Masten: „Jeg vilde ikke kunne forsvare for mig selv, om
jeg paa den Plads, jeg nu beklæder, forsømte noget lovligt og
hæderligt Middel, hvormed jeg kunde fremme Reformens
Gennemførelse." De øvrige Ministre havde intet imod, at Sagen optoges,
men forbeholdt sig deres Handlefrihed, indtil de kendte selve
Forslaget. Kongen lod sin principielle Modstand fare og vedkendte
sig Nødvendigheden af en Reform, som ikke hvilede paa
Stands-adskillelseji, men mente, at der var meget at tale om, og at i alle
Fald intet burde nævnes derom i Trontalen til næste Rigsdag.
Forslaget udarbejdedes i Løbet af 1862 under Raadførsel med
forskellige Sider, fandt egentlig ikke varm Tilslutning fra nogen,
des heftigere Modstand hos andre, vedtoges derpaa i Statsraadet
og forelagdes Stænderne midt i Januar 1863. Det vakte i
Begyndelsen ikke stor Bevægelse paa Rigsdagen; Adelen surmulede,
Præsterne rasede, Borgere og Bønder sendte Takkedeputationer til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0856.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free