- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
857

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

857 En svensk Statsmands Erindringer.



uklart, selv om han følte Medlidenhed med Danmark og Sympati
for dets ulykkelige Stilling; i hans Tanker og Fantasier havde
„det enige Norden" ikke den allermindste Plads. Det er i saa
Henseende ganske betegnende, at hans Livserindringer ikke
indeholder den allerfjerneste Hentydning til den skandinaviske
Strømning, der i Fyrrerne havde grebet saa godt som hele den akademiske
Ungdom i de nordiske Riger, ikke mindst i Sverig. Hans Følelser
kom saaledes ikke med i Spillet, han lod sig lede alene af
Forstanden. Og naar denne indgav ham den Overbevisning, at det
vilde udsætte Sverig for alt for store Farer at yde Danmark aktiv
Bistand, saa handlede han som ærlig svensk Mand og Statsmand
ved at modsætte sig det. Men vel kan man undre sig over og
beklage, at han i en saadan Situation har lagt mere Vségt paa
at skaffe Manderström en „anstændig Retræte" end paa at skænke
ren Vin for Danmark. Det klinger godt nok, at man ogsaa maatte
sørge for ikke at kompromittere Kong Carl. Men Kongen var
allerede saa stærkt kompromitteret, som han kunde büve, og
sørgede for selv at kompromittere sig endnu yderligere, navnlig
ved det af de Geer ganske uomtalte Telegram af 15de December
om „de 22*000 og Han Selv", der efter den officielle Udtalelse
i Trontalen af 8de December 1863 var en næsten ubegribelig
Letsindighed, en Fanfaronnade af værste Art. Men var den
Retræte, som Manderström foretog, Virkelig „anstændig"?

Den begyndte med at forlange Udsættelse af Forhandlingerne
af Hensyn til Sverigs Rigsdag og Norges Storting, men med en
Tilføjning, som under disse Omstændigheder var en Svig, nemlig
at hvis snarlig Afslutning af Traktaten krævedes, saa ansaa han,
Manderström, sin Regering for at være alt for bunden af det alt i
Sagen forefaldne, til at.han ikke, hvad ham angik, vilde
understøtte et saadant Ønske, men at Sverigs Forpligtelser i alt Fald maatte
indskrænkes til Følgerne af Patentet af 30te Marts, som jo nemlig
var udstedt med hans fulde Billigelse og efter hans Tilskyndelse.
I Fortrolighed lod han tilkendegive Hall „det ubehagelige Indtryk",
som det da Rigsdagen forelagte Forfatningsudkast for
Danmark-Slesvig (den senere Forfatning af 18de Novbr.) havde gjort paa
den svenske Regering. Denne fortrolige Meddelelse er, saavidt
vides, ikke offentliggjort nogensteds, og dens sande Karakter lader
sig ikke vel bedømme, førend man kender selve Ordene. Men
som den refereres af de Geer, ligger der ogsaa i den en Svigten
af hans tidligere Optræden. Det er muligt, at hint Forfatnings-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free