Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
865 En svensk Statsmands Erindringer.
Det er rigtigt, at han konciperede et Svar fra Kong Carl tii
Monrad, men i dette Koncept udelod Kongen, da han den 7de
Maj sendte sit Svar, netop Ordene om, at Forslaget var af dansk
Oprindelse, og. Svarets eneste Hensigt var att skrifva ihjäl saken
og hjælpe Kongen til at slippe hort fra den hele Historie. Han
føjer til: „For mit eget Vedkommende ansaa jeg det hele Forslag
for saa urimeligt og umuligt, at naar jeg til Kongen betegnede
det som et Foster af umoden politisk Dilettantisme, saa var dette
den mildeste Dom, jeg kunde fælde.* Der er for øvrigt ikke her
Anledning til at gaa ind paa hint Forslag, der var udarbejdet af
den brave Ideolog, Dr. Rosenberg og v. Qvanten samt en lille Kres
af deres Venner, men kom til Danmark som „Kong Carls Forslag",
blev opfattet i Sverig som et dansk Produkt, og nu i nogle
fortrolige Breve kastedes som en Fjerbolt frem og tilbage uden at
være alvorligt ment paa nogen af Siderne, men brast som en
Sæbeboble, da Spørgsmaalet blev, hvem der skulde tage Initiativet.
Hvis ikke Situationen havde været saa sørgelig, vilde det have
været komisk, at man i Danmark tog Sagen alvorligt af Hensyn
til Kong Carl, og i Sverig af Hensyn til Kong Christian og Monrad,
men at hver af Siderne skød Initiativet over paa den anden i
Bevidstheden om, at dette ikke vilde ske, og at hele Sagen da
vilde falde til Jorden.
Samtidigt med sin Pro Memoria af 14de Maj sendte de Geer
Kongen en yderst djerv Skrivelse om det højst uheldige Forhold,
at den svenske Regering sagde og vilde et, Kongen noget andet,
og at der af Kongen førtes „hemmelige, men opdagede*
Forhandlinger bag Ministrenes Ryg. Han og Manderström havde i Marts
tilbudt at ville afgaa, og der var endnu den samme Anledning
dertil som dengang; naar Kongen ikke kunde finde ti Personer,
som var villige til at overtage Ansvaret for hans Politik, saa
maatte dette være ham et Bevis for, at denne Politiks
Gennemførelse var en Umulighed. Han maatte derfor insistere paa, at
Kongen enten foretog en Ministerforandring eller lod den
skandinaviske Tanke helt falde for nærværende Tid, og ikke blot
afholdt sig fra enhver Virksomhed for den, men tillige gjorde det
klart for Skandinaverne ex professo, at han ikke ansaa Tiden for
belejlig til Optagelse af deres Planer. Det var en meget drøj
Lektion for Carl XV, men han tog imod den som en Mand og
takkede tilmed for den — om den hjalp grundigt, turde være et
andet Spørgsmaal. Det hvilende Repræsentations-Forslag var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
