- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
867

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

867 En svensk Statsmands Erindringer.



voksede stadigt. Oppositionen paa Ridderhuset indvarslede til et
Møde i Hotel Phønix den 17de November, der lededes af Grev
Arvid Posse, den senere Chef for Landtmannapartiet og Minister;
de Geer indfandt sig og holdt en længere Tale til Forsvar for
Reformen. Ti Ridderhus-Medlemmer, der hidtil gjaldt for
Modstandere, men var komne til Overbevisning om, at Sagen burde
gennemføres, indbød til et Møde paa Børsen den 21de November,
og her talte saavel de Geer som Gripenstedt. De tre Fjerdedele
af Stockholms stadsfullmäktige (Borgerrepræsentanter) udtalte sig
for Forslaget. Bondestandens samtlige Medlemmer underskrev en
Adresse til de Geer. Henved 200 Deputerede fra alle Landets
Dele overbragte ham en Adresse med 60,000 Underskrifter. Han
benyttede Lejligheden til at imødegaa en Mistænkeliggørelse, der
var beregnet paa at vække Kongens Mishag, som om de Geer
tilregnede sig hele Æren og vilde stille Monarken i Skygge; hans
Tale til Deputationen var særdeles klogt affattet, fremhævede
Kongens Fortjeneste af Sagen og udtalte sin faste Tillid til
Adelens Patriotisme.

Den 4de December 1865 foretoges Sagen i alle fire Stænder.
Borgere og Bønder vedtog Forslaget endnu samme Dag.
Gejstligheden opsatte sin Votering, indtil Ridderskabet og Adelen havde
udtalt sig, hvad der utvivlsomt var til Gavn for Reformen. Paa
Ridderhuset optog Debatten fire Dage, og de Geer meddeler
forskellige Prøver paa de Udtalelser, som faldt fra de modsatte
Sider, idet han med priselig Upartiskhed anerkender baade Venners
og Fjenders Indlæg. Disse Prøver er ganske interessante og viser,
til hvilken Højde Stemningen var stegen. Svensk Veltalenhed
antager, især ved højtidelige Lejligheder, et Sving, som for os
kritiske og satiriske Danske klinger noget svulstigt, men som
vistnok stemmer med Svenskernes lynne og ikke for dem tager
sig ud paa samme Maade; selv den ædruelige de Geer giver sine
officielle Taler et retorisk Sving, som ikke vilde passe paa den
danske Rigsdag eller for en dansk Tilhørerkres. Det højeste
naaede vel Gurry Treffenberg (den nuværende Landshøvding), af
hvis Tale flere Brudstykker refereres, og under den naaede Larmen
og de modsigende Raab ogsaa det yderste. Netop, medens
Treffenberg talte, var en Deputation fra Adelens Højre hos
Carl XV for endnu i det sidste Øjeblik at formaa ham til en
Erklæring om, at han ikke krævede Forslaget vedtaget; men
Kongen var nu kommen til det Punkt, at han selv bestemt ønskede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free