- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
869

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

869 En svensk Statsmands Erindringer.



og skønt de ganske vist noget mere end tilbørligt har brugt
eller misbrugt denne forøgede Magt, saa er de ikke blevne svimle
ved at have faaet den i Hænde. De svenske Bønder har de for
Almuen — og for Resten ikke for den alene — fælles Træk, og
det af dem baarne Landtmanna-Parti har ikke altid tænkt paa
det almene fremfor Standsinteresser, men de er i det hele kloge
og forstandige, sender mange udmærkede Hoveder til Rigsdagen,
de ser mere paa Sagen end paa Personerne: »de lader sig ikke
formaa til at opgive deres Maal for nogle Ministres Skyld, men
fordrer heller ikke deres Afgang, de overlader til Ministrene selv
at bedømme, naar de bør trække sig tilbage — saadan er deres
Parlamentarisme, og den er ikke at foragte.* Kongemagten er
ganske vist noget indskrænket imod tidligere, men den er endnu
stærk nok, naar den benyttes rigtigt, og Sverig vilde næppe være
blevet bedre styret, om Kongens personlige Vilje havde været
mere bestemmende, end den er. Rigsdagen har i det hele og
store arbejdet godt og fremmet Landets Vel fuldt saa meget, som
de fire Stænder kunde have gjort. Vægtskaalen er holdt
nogenlunde Uge mellem de konservative og de reformerende Tendenser,
og Sverig har ikke kendt til golde parlamentariske Kampe, men
udviklet sig jævnt fremad under stadigt saglige Forhandlinger.
En for Sverig ejendommelig Ordning, som de Geer rosende
fremhæver, har sikkert bidraget væsentligt til at fremme Arbejderne
og forhindre Strid, nemlig at de to Kamre har fælles Udvalg til
Lovforslagenes Prøvelse; den er, siger de Geer, saa hensigtsmæssig
for Sagernes Gang, at den burde efterlignes i andre Lande, ikke
opgives i Sverig. Ogsaa Fællesvoteringen i Tilfælde af
Meningsforskel mellem Kamrene er en praktisk Bestemmelse.

Kort efter Rigsdagens Slutning i Juni 1866 fratraadte
Finansminister Gripenstedt efter atten Aars Tjeneste. Han havde
længe været svagelig, i den sidste Tid var det kun ved Opbydelsen
af hele sin energiske Vilje, at han nogle faa Timer om Dagen
kunde udføre sine Forretninger eller deltage i Ridderhusets Debatter.
Han var en udmærket Taler og førte en fortrinlig Pen, en ivrig
Frihandelsmand, streng i sin Optræden imod Uvidenhed og Arrogance,
hensynsløst energisk, modig og tillidsfuld i vanskelige Situationer,
naar andre tabte Tilliden og Haabet. Han levede endnu otte
Aar efter sin Afskedigelse, og i bevægede Tider skyede han ikke
at deltage i Dagens Strid, saaledes under en af de senere
Ministerkriser, hvor han skarpt angreb Kongen for dennes* slette Benyttelse

Tilskueren. 1893 59

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0875.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free