Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
870
En svensk Statsmands Erindringer.
af sin Myndigbed som Suveræn. For de Geer og hans Ministerium
var Tabet af denne Kollega meget føleligt, da der efter den store
Begejstring over Reformen og dens Ophavsmand fulgte en Reaktion
i Stemningen, fordi Regeringen ikke straks søgte at skabe og
træde i Spidsen for en parlamentarisk Majoritet og med den
tog-fat paa en almindelig Omstøbning af alt. En saadan Politik
laa ikke for de Geers Vilje og, som han selv siger, heller ikke
for hans Evne. Han var liberal i sin Tænkemaade, men
konservativ i sin Optræden, det var ham ikke om at gøre, eller var
ham imod, at buse fremad, han var tilfreds med smaa Skridt,
naar han kun var sikker paa, at man aldrig gik tilbage — en ægte
* engelsk Synsmaade. Men dette tilfredsstillede ikke den stærkt
bevægede Folkestemning, og man saa det Særsyn, at selv
konservative, som til det yderste havde bekæmpet
Repræsentations-reformen, nu bebrejdede Regeringen Svaghed og Løshed. Blandt
disse sidste var Henning Hamilton > som med Minderne om
1863—64 brændende i sin Sjæl ikke forsømte nogen Lejlighed til
at tage Hævn, og hvis fine, elegante Kaarde saarede dybere end
noget tungt Slagsværd. De Geer erkender, at en overlegen Aand,
udrustet med ubøjelig Kraft, „ert stor Mand", kunde have udøvet
en større Indflydelse paa sin Tid og paataget sig vanskeligere
Opgaver, men han minder om, at slige store Mænd er farlige
under jævne Forhold, og han finder sig ikke skyldig i de store
Fejl, som man har anklaget ham for.
En fjendtlig Votering, hvorved Rigsdagen paa en utilbørlig
Maade nedsatte Lønningmie under Udenrigsministeriet, bevirkede
Manderströms Afgang i Sommeren 1868 (han døde i August 1873),
atter et uerstatteligt Tab for de Geer. Erkebiskop Sundberg har
i sin Mindetale over ham i det svenske Akademi givet en fortrinlig
Karakteristik af denne aandrige og begavede, men noget lette og
overfladiske Mand, en „Gustavianer," som han træffende kalder
ham. De Geer føjer flere Træk til og fremhæver navnlig den
friske Glæde, der som en klar Kilde brød frem hos ham selv,
under de kedsommeligste Sager, og den glimrende Kvikhed, der
slog elektriske Gnister ved enhver Berøring. Han arbejdede med
utrolig Lethed, skrev næsten alle sine Depecher selv, havde et
sjældent Greb paa at klare vanskelige Situationer og opfattede
med lynsnar Hurtighed Pointen i enhver Sag. Mange Dokumenter,
som har passeret Statsraadet, „bærer endnu hans Mærke®, thi naar
han tog dem tæt til Øjet, hændte det gerne, at han i Iveren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
