- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
879

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - C. St. A. Bille: En svensk Statsmands Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

879 En svensk Statsmands Erindringer.



bægge indtil Overdrivelse. Skønt Forstanden var saa overvejende
hos ham, har Fantasien været levende, endog indtil Pinlighed;
fysisk Mod tror han at mangle, i moralsk Mod mener han at
kunne maale sig med de fleste, og politisk Mod har han maaske
haft til Overmaal. Han bekender at være Optimist, i sin Dom
over Forhold og Personer som i sin Tro til Fremtiden. Under
konservative Former var han i Sind og Hjerte liberal, og han
glæder sig over at have kunnet indtil Alderdommen bevare sin
liberale Tænkemaade, skønt den har været stillet paa haarde
Prøver ved de Farer, som Demokratiets hensynsløse Fremfærd
har fremkaldt i adskillige Lande, og som alt paa sine Steder har
fremkaldt og yderligere vil fremkalde en Reaktion. Dog ser han
den største Fare for den personlige Frihed, ikke i nogen
aristokratisk Reaktion, men i den Despotisme, 9om raader i den
økonomiske Verden, fra Arbejdsgivernes som fra Arbejdernes Side,
der ikke tillader den individuelle Vilje at gøre sig gældende, men
smeder alle i en brutal Kommandos haarde Lænker, og som
ligeledes har gjort sig gældende i Politiken, der „ogsaa er klædt i
Tvangstrøje." Han ser Fremtidens Opgave i Forøgelsen af den
fri, jordbesiddende Klasse og i Forbedringen af
Arbejderstandens Kaar.

Der er i vor egen nyere politiske Historie ikke nogen
fremragende Personlighed, som i Karakter, Egenskaber og Virksomhed
frembyder nogen Sammenligning med Louis de Geer. I
Ansigtstræk og Fysiognomiets Karakter minder han meget om Grev
Spon-neck; men Forskellen mellem de Geers paa Bunden liberale Natur
og Sponnecks autokratiske Tilbøjeligheder var ikke mindre end
den mellem den førstes høje, noget tunge Skikkelse og den sidstes
adrætte lille Person. Den ældre Stang i Norge var noget
aands-beslægtet med de Geer, men der var dog mange Forskelligheder.
Derimod har det Gang efter Gang under Læsningen af disse
„Minnen" frapperet mig, hvilken mærkelig aandelig Lighed der
fandtes mellem deres Forfatter og den sidst afdøde Lord Derby
maaske bedre bekendt for Nutiden under Navnet Lord Stanley og
fra hans Optræden i Underhuset. Ogsaa hos denne var der en
liberal Grundstemning under aristokratiske Former, og den brød
stærkest igennem, da han forlod det konservative Parti og frejdigt
— indtil Horne Bule atter drev ham bort — sluttede sig til
Gladstones liberale Fylking. Ved hans Død blev der skrevet
om ham, at hans aldrig svigtende logiske Sans og kølige sunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0885.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free