- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
893

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - N. C. Frederiksen: Kvægavlen i de Forenede Stater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kvægavlen i de Forenede Stater.

.«91

bedst tager Vare paa Kalvene og navnlig bedst kan klare sig i
Storm og Snefog.

Græsgangenes Bælte strækker sig 1500 engelske Mil fra Syd
til Nord og har paa flere Stedér strakt sig lige saa langt fra Øst
til Vest. Det har i Almindelighed været bedækket med kort Græs.
Det er ikke altid let at finde Rede i Arterne; thi det gaar med
Græsset som med Træer og Dyr. Der er her ikke Arter, kendte
under bestemte Navne fra Arilds Tid, som i vore gamle Lande.
Amerikanerne fandt noget, de ikke havde set før, og tog saa
undertiden Navne fra lignende Slags, de kendte, men endnu oftere
Benævnelser fra ydre Udseende, navnlig fra Farven. Det gik med
Græsset som med Fugle, Træer, ja endog med Floder og Bjærge.
Ligesom der er mange Floder, der hedder den røde eller hvide
Flod, er der i de forskellige Dele af Landet forskellige Slags gul
Fyr, rød Ceder o. s. fr. De ejendommeligste Græsarter paa
Sletterne er Buffalo og Grama, det første især i Nord, det sidste i
Syd. Paa Højderne vokser hyppig et kort Bundte-Græs, Bunck; i
Lavningerne Red top, vort almindelige Agergræs eller Kvikrod samt
Bluestem, paa Sletten i Teksas det fortræffelige Mesquite-Græs,
Aristida purpurescens; og Mesquite-Træer kaldes de 15—25 Fod
høje Mimoser, der spredt breder sig over Teksas-Sletterne længere
og længere mod Vest, og hvis Blade og bønnelignende Frugter
Kvæget fortærer.

Det korte Græs har paa de tørre Sletter den
Ejendommelighed, at det hen paa Sommeren tørrer paa Roden som Hø,
medens derimod det længere Græs paa de østligere Prærier, naar
det er blevet tørt, raadner hen efter Regnskyllene. 1 den tørre
Tilstand tjener det Kvæget til Føde hele Vinteren, og det siges at
være nærende som Havre. Naar Sne dækker Jorden, hvad dog
sjælden varer længe, hindres Kvæget i Almindelighed ikke i at fortære
Toppen med Frøet, der er blevet siddende i Kapslerne.
Buffalo-Græsset forplanter sig navnlig ved Udløbere og ikke ved Frø, og deraf
følger det, at, naar det først bliver oppløjet, kommer det ikke igen.
Det siges regelmæssig at forsvinde, saa snart Kolonister kommer ind.

I det hele er det mærkværdigt, i hvilken Grad
Vegetationen forandres ved Koloniseringen. Snart sker det ved
Kreaturernes Græsning, snart ved, at Ilden paa visse Tider af Aaret
løber over Landet. Selv Ukrudtet bliver andre Arter; saaledes ser
man i de dyrkede Egne i Amerika hele Marker opfyldte med
kanadisk Tissel, der tidligere var aldeles ukendt her, med kæmpe-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0899.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free