Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Frederik Vett: Stores Sagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
944
Stores Sagen.
Forbrugsartiklerne sælges saaledes til Konsumenterne i Nordenglands
Stores til Brutto 130, der svarer til netto 113,75, medens de i
Sydengland straks sælges til netto 112,50 og Forskellen i den
øjeblikkelige Salgspris var altsaa i 1890 171/* °/o.
Pointet i Forskellen mellem de to Principer er altsaa dette, at
den ene Art Selskaber gennem Fordyrelse af Varerne opsparer en
Fortjeneste, hvoraf en Del senere tilbagebetales, hvorimod den anden
Art Selskaber straks sælger Varerne billigst muligt.
Heri bestaar den store Væsensforskel mellem de to Arter
Selskaber og ikke paa nogen Maade deri, om man kalder det Stykke Papir,
der repræsenterer det Beløb, som den enkelte Person har indestaaende
i Forretningen, for en „Andel* eller en „Aktie", hvilket D’Hrr.
Anti-Stores Mænd virkelig synes at mene.1)
Men hvori ligger da denne Forskels nationaløkonomiske
Betydning? — Som jeg atter og atter har paapeget, deri, at det for store
Befolkningsmassers Vedkommende lidet nytter at ville tvinge dem til at
spare op for Fremtiden „gennem deres Udgifter", naar de aldeles ikke
har Raad til at spare op. Derimod kan det være af største
Betydning for dem at opnaa Besparelse straks. Og dette opnaar de netop
ved straks at faa deres Fødemidler til den billigst mulige Pris. I den
Husholdning, hvor der er mange Munde at mætte, gælder det om at
faa det mest mulige ud af Pengene igennem det billigst mulige
Vareindkøb, og der er ikke noget at undvære til Opsparing i forskjellige
Formaals Tjeneste. Ud fra en lignende Tankegang var det, at praktiske
Tænkere som Postvæsenets Solicitor Mr. As hur st af Firmaet Ashurst,
Morris & Go. og Sir Rowland Hill8) i sin Tid udarbejdede Planen
for Postbudenes og Postfunktionærernes kooperative Forening paa denne
Basis. At disse Foreninger nogen Sinde gennem den hurtige
Omsætning skulde opnaa en saa stor Kapitalfortjeneste, har sikkert ligget
disse Mænd fjernt. Men det er et af de interessante Punkter ved den
Londonske kooperative Bevægelse, at disse Selskaber har vist Vejen og givet
Stødet til Detailforretningens rationelle Drift i England, og at det har
været kooperative Selskaber, der først har gennemført de ny Principer for
rationel Detailhandel og præsieret Bevis for, at disse Principer var til
Gavn saavel for Forbrugeren som for selve Forretningen, idet de
skaffede Konsumenten de billigst mulige Priser og dog i Aarenes Løb
gav et klækkeligt Forretningsoverskud.
Hr. a+b + c vilde, som det synes, ikke have haft noget
imod i Egenskab af „Kapitalist" i Civil Service Supply Association at
modtage 3600 Kr. i Bonus for sin Kapital å 9 Kr. Men jeg kan
forsikre ham om, at de forskellige Bestillingsmænd og Bude indenfor Post-
]) I England har man da ogsaa kun én Betegnelse, idet man baade i det
ene oç det andet Tilfælde kalder et saadant Dokument for en „sharea.
Naar jeg i sin Tid i mit Foredrag har benyttet en forskellig Betegnelse,
var det kun for derved at lette Oversigten.
*) Interessant er det at se, hvorledes Holyoake i sin Bog bogstavelig lusker
uden om disse Navne, Cap. XII Pag. 181. Ordet „probably* i 26 Linie
er ægte Holyoakesk og minder om Hr. a + b + c’s „om jeg husker ret*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
