- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 10 (1893) /
945

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - November—December - Frederik Vett: Stores Sagen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Stores Sagen.

945

væsenet, i hvis Lommer denne Bonus gik, heller intet havde imod at
at modtage dette Beløb, der var Frugten af det kooperative Princip, som

Hr. a+b+c er saa fornærmet paa.

* *

*



I den ovenstaaende Opstilling viser det sig, at Nordenglands
Stores gennemsnitlig anvender 2,63 % aarlig af deres Omsætning og de
saakaldte London Stores 3,14 % til Forrentning af deres Kapital,
Hen-lægning til Reservefond, Afskrivning etc. Jeg paapeger dette, fordi
Hr. a+b+c stadig taler, som om en nordengelsk Store udbetaler sit
fu 1 d e Udbytte til dem, som køber Varer i Selskabets Detailudsalg, i Forhold
til deres Indkøbs Størrelse. Selskabet kan umuligt udbetale sin falde
Brutto-Avance, da en Del af denne maa anvendes til at betale „Kapitalen*.

Nu mener Hr. a+b+c rigtignok, at et saadant Selskabs Kunder
og dets „Kapitalister* er de samme Personer, og at Udbyttet af Kapitalen
fordeles ligesom Rabatten ved Vareindkøb, d. v. s. i Forhold til
vedkommende Medlems Indkøb. Denne Paastand er falsk, da Udbyttet paa
Kapitalen betales i Forhold til det Beløb, for hvilket det enkelte Medlem
ejer „shares" i Selskabet, uanset om han i Aarets Løb har købt lidt
eller meget. Maaske vil Hr. a+b+c indvende, at det Beløbs Størrelse,
for hvilket en Mand i Øjeblikket ejer „shares", jo atter afhænger af de
tidligere gjorte Indkøbs Størrelse, saaledes at den, som har opsparet en
stor Kapital, maa have tilført Selskabet en stor Forretning. Dette lyder
vel i sig selv ganske plausibelt, men man kan derfor ikke sige, at
Selskabets Medlemmer alle erholder det aarlige Udbytte paa deres Kapital
i Forhold til deres Indkøb.

Tænker man sig t. Eks. at to Mænd med lige store Indtægter,
hvoraf den ene har en stor Familie, den anden en mindre, samtidig
bliver Medlemmer af en saadan Store og gennem deres Indkøb begynder
paa Opsparing af Kapitaler, saa vil den Mand, som har den større
Familie og derfor det større Forbrug, hurtigere opnaa at opspare
Beløbet af den Andel, som Selskabet forlanger, at han i hvert Tilfælde
skal eje. Men det er sandsynligt, at denne Mand derefter hvert Aar
eller hvert Kvartal maa forlange sin Rabat udbetalt kontant for bedre
at kunne tilfredsstille sin større Families Fornødenheder. Tænker man
sig derimod, at den anden Mand, som, fordi han har en mindre Familie,
er relativt bedre stillet, fortsætter med Opsparingen af sin Rabat, indtil
han har naaet Maksimum af det Beløb, for hvilket han kan eje
„shares* i Selskabet, saa vil det Tilfælde indtræde, at den mindre
Forbruger har den større Kapital, hvorfor han oppebærer et større Beløb
i ligefrem Rente.

Det maa dertil vel bemærkes, at intet Medlem af disse Selskaber
er forpligtet til at købe hele sit Forbrug hos Selskabet, saaledes at man
meget vel kan tænke sig den Mulighed, at den Mand, som har opsparet
et saa stort Beløb, at han er bleven en af Selskabets „Kapitalister*,
maaske køber en Del af sit Forbrug andetsteds, uden at dette dog i
mindste Maade formindsker Rente-Udbyttet af hans Kapital.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:59 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1893/0951.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free