Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Holger Drachmann: En Haandfuld Vers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
En Haandfuld Vers.
Renæssance.
Sidde glad paa Kvisten og suge sin Cigar,
glædes over Gløden, man endnu i Stumpen har,
ikke dumt taksere de Kræfter, som er gaaet,
bruge, hvad der rester — dertil har man dem faaet;
slaa lidt Vand i Vinen — aldrig i sin Sang:
Skaal Bror Poet! det blir godt endnu engang.
Verden er dog herlig, saa længe Hjertet slaar.
Stille, du derinde med de blødende Saar!
Alle maa vi bløde, og alle maa vi bøde,
stedse dog paa Pletten ved Apellen give Møde;
ikke for begejstret — og ikke alt for rørt:
Skaal Bror Soldat! hold blot Krudthornet tørt.
Ser Du disse Oldinge — med deres tyve Aar,
se, hvor sløvt de sidder, og se, hvor slapt de gaar;
Arm og Fod af Led — førend Musklens Spil blev øvet,
Vingestøvet fløjten — førend Vingerne blev prøvet;
hinker jeg en Kende — saa har det dog sin Grund:
tys, Bror Poet! slaa kun Laas for din Mund.
Graaner nu din Tinding — saa bar den dog sin Krans,
dengang Muser spilled til Gratiernes Dans;
du var med ved Gildet, hvor Pan blev beruset,
medens Amoriner paa spæde Vinger sused;
du holdt Vingestøvets det ædle Guld i Haand:
Skaal, Bror Poet! Du var med paa Helikon.
Slaa dig kun fra Verden — før Verden gør dig Bet,
slaa dig fra Tobakken, slaa Prop i din Flaske;
ikke desto mindre____Skaal, Bror Poet!
der er endnu Gløder i din rygende Aske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
