Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Madsen: Vore Kunstsamlingers Ordning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 Vore Kunstsamlingers Ordning.
være akkurat lige anvendelige til enhver fremragende Dygtighed,
der har forladt Jordelivets Besvær. De udtrykker i det højeste
kun, at Samtiden eller Efterslægten har undt den kære afdøde en
glad Dag i det hinsidige. Naar Lange angiver, at Michel Angelo
i hine Egne skulde staa sur og tvær, medens Thorvaldsen
modtoges af Phidias og Praxiteles, er det jo nok et Karaktertræk, som
er rigtigt anvendt, ligesom det vilde være paa sin Plads, om i en
eventuel Apoteose af Eckersberg f. Eks. Jan van Eyck gav denne
Haanden, medens Paolo Veronese saa den anden Vej, eller i en
eventuel Apoteose af Marstrand, at Paolo Veronese bød ham
Goddag, medens til Gengæld Jan van Eyck vendte ham Ryggen.
Dog tror jeg ikke, at slige smaa Aandrigheder virkeligt formaar
at dække over det tomt fraseagtige, der er slige Apoteosers
inderste Væsen.
Maaske vilde det heller næppe være Folkeopdragelsen til
Baade, om der fra selve Museets Mure i Billedskrift taltes et Sprog,
der let kunde opfattes som en Bekræftelse af den Folkeovertro,
at Thorvaldsen var Antikens Genfornyer. Det var han ikke, det
kunde han ikke være, hvor stor og udmærket en Kunstner vi end
beundrer i ham. Vi ved jo ikke saa lige, hvor megen personlig
Elskværdighed og kammeratligt Hjertelag der udmærkede Phidias
og Praxiteles; muligt kunde ogsaa de have et og andet at skumle
over i Thorvaldsens Værker. Der siges med Rette i en
fortræffelig Bog om Thorvaldsen: „Det vilde være fuldkomment fejl at
mene, at Thorvaldsen med sin Mangel paa Interesse for den
arbejdende, anspændte Form traadte i Antikens Fodspor." — I øvrigt er
det vel ikke engang rimeligt, at Folket vilde kunne høste saa
meget kunstfilosofisk Udbytte af at se paa Billedet, saa det kunde
glæde sig over de gamle Kunstkoryfæers Anerkendelse af vor
Landsmand. Naar Folket fra Pæreskuderne og Gammelstrand en
kold og sludfuld dansk Vinterdag saa de mange nøgne eller
let-klædte Mænd udstrække deres Arme mod Thorvaldsen, der i sin
store Kavaj steg i Land fra Karons Baad, — og Kavajen maatte
Thorvaldsen være iført, den gamle Mand med det hvide Haar
kunde ikke godt sidde nøgen paa Sejladsen til Elysium, — saa
kunde Billedet alt for let blive tydet, som om det var den bittert
savnede Kavaj, der vakte almindelig Jubel. — Al Spøg til Side er
det dog ogsaa et Spørgsmaal, hvorvidt malede Fremstillinger af
store nøgne Figurer er egnede til at dekorere Ydermurene paa en
Bygning i København.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
