- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
15

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Madsen: Vore Kunstsamlingers Ordning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

15 Vore Kunstsamlingers Ordning.



vore Bevillingsmyndigheder nærer sikkert intet varmere Ønske end
at bidrage til at højne Folkets Dannelse, men enhver Udsættelse
af denne Bevilling er i Sandhed overordentlig beklagelig.

Skulpturmuseet vil ikke blive synderlig stort. Efter hvad
Lange under en Diskussion med Professor Ussing i „Berlingske
Tidende" har oplyst, forholder den Plads, der i det ny
Kunstmuseum er det anvist, sig til den Plads, som Akademiets
Afstøbningssamling fylder i Udstillingsbygningens nederste Etage, som 4
til 3; „en anset Arkitekt mener endog, at dette er for højt
anslaaet". Denne Oplysning er vistnok egnet til at vække nogen
Undren og Uro; man faar mørke Anelser om, at den mægtige
Bygning ude ved Qwitzows Bastion i Henseende til Plads ikke ret
længe vil kunne gøre Fyldest. Hvorledes dette nu forholder sig,
maa Fremtiden vise! Men denne Oplysning forklarer i hvert Fald
fyldestgørende, hvorfor Lange i sin Plan for Skulptursamlingen
ikke har medtaget saadanne Værker, af hvilke der allerede i
andre Samlinger her i Byen fandtes Afstøbninger. Han havde
næppe forklaret det tilstrækkeligt i sine Foredrag og i sin Bog ved
i Forbigaaende at nævne som urimeligt, „at man i den ene
By-ende skulde samle Dubletter af, hvad man kan finde i den anden".

At faa to hinanden supplerende Samlinger af ligeartede
Ting i samme By er ikke ideelt. Men det er bedst at holde sig
til de givne „historiske Forhold" og ikke fantasere over, hvorvidt
det havde været bedre for et Skulpturmuseum at faa en
rummeligere Plads, selv om det havde været i en mindre fin Bygning.
I mange af Udlandets Byer er Skulpturmuseerne indflyttede i de
omfangsrige Bygninger, der oprindeligt har været bestemte for
provisoriske Udstillinger; der behøver ikke at bygges saa lunt til
slige Samlinger, hvor Genstandene er uden synderlig Pengeværd,
og de Afstøbninger, der eventuelt i Tidens Løb tager Skade, let
og billigt kan erstattes med ny. Sikkert kunde ogsaa vi for
billigere Penge have faaet et nok saa hensigtsmæssigt Lokale for
en Skulptursamling. — Men nu gælder det jo blot om at benytte
det Lokale, der er, paa bedste Maade. I øvrigt er vi jo i vore
Samlinger vante tit at søge ligeartede Ting paa forskellige Steder;
og undertiden træffer det sig ogsaa saa kuriøst, at man det ene
Sted finder Ting, man absolut vilde have troet var paa det andet,
som f. Eks., naar man i det nationalhistoriske Museum træffer
Genstande, der har historisk Interesse ved at have tilhort
Kongehuset, og i de danske Kongers kronologiske Samling Republik-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free