- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
30

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - E. Meyer: Møntspørgsmaalet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

30

Mønts pørgsmaalet.

spørgselens Intensitet. Men i Virkeligheden er den et Udtryk for,
hvorledes Samfundets Indtægter fordeles. At Arbejdernes Løn
stiger, kan simpelthen betyde, at Arbejderne faar en større Andel
i Produktionsudbyttet, end de fik før, og dette har intet at gøre
med Værdiforholdet mellem Penge og Varer.

Medens der saaledes nu vel nok tør antages at kunne
tilvejebringes Enighed om, at Guldets Værdi er stegen, stiller det sig
anderledes, naar man spørger om Grunden dertil. Her staar to
Meninger skarpt mod hinanden, idet den ene Part hævder, at
den forholdsvis ringe Mængde Guld. der har staaet til
Omsætningens Disposition, har været en vigtig Faktor ved
Værdiforandringen, medens den anden Part lige saa bestemt mener, at
dette ikke har haft noget som helst med Sagen at gøre. At give
et Svar paa Spørgsmaalet, der vil tilfredsstille alle, maa sikkert
anses for en Umulighed, og en Hovedgrund hertil er, at man for
at finde Svaret i saa høj Grad maa bevæge sig i Hypoteser, i
Reflektioner over, hvad der vilde være sket, hvis alt havde været
anderledes. Dog kan det maaske være nyttigt at pege paa de
Veje, man maa gaa for at finde Løsningen.

En stor Del af dem, der hævder, at enhver Tale om
„Guldmangel" er grundløs, mener, at deres Opfattelse er tilstrækkelig
bevist, naar de som Grund til Vareprisernes Nedgang henviser til
de stærkt formindskede Produktions- og Transportomkostninger
og den hermed Haand i Haand gaaende enorme Forøgelse af
Vareproduktionen, der har fundet sit mest haandgribelige om end
ikke eneste Udtryk i den nordamerikanske Konkurrence paa det
europæiske Varemarked. Imod denne Opfattelse er her hjemme
navnlig Professor Scharling optraadt. Jeg kan ikke være enig
med denne Forfatter, naar han mener bestemt at kunne paavise
en Mangel paa Cirkulationsmidler som Aarsag til Prisfaldet, og
navnlig ikke, naar han hævder, at de europæiske Seddelbanker
vilkaarligt vilde kunne modvirke denne Mangel ved en Forøgelse
af deres udækkede Seddelmængde. Men jeg maa give ham Ret i,
at man ikke har løst Spørgsmaalet ved blot at pege paa de
formindskede Produktionsomkostninger. Naar Vareproduktionen er
tiltaget stærkt, og Guldproduktionens Forøgelse ikke har holdt
Skridt med denne Tiltagen, saa er man berettiget til at tale om
relativ Guldmangel, saafremt denne Guldproduktionens
langsommere Vækst kan tænkes at være en medvirkende Aarsag til
Forandringen i Guldets og Varernes indbyrdes Værdiforhold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free