- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
33

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - E. Meyer: Møntspørgsmaalet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

33 Mønts pørgsmaalet.



en sparsom Produktion. Men denne Tendens kan modvirkes af
andre. Hvis der overfor de i stort Omfang producerede Varer
hersker Mangel paa Købelyst hos Befolkningen og særligt hos
Forretningsverdenen — en Mangel paa Lyst, der kan være
fremkaldt af Frygt for, at Konjunkturerne yderligere skal forværres —
saa vil denne Følelse give sig Udslag i, at mange trods forøget
Guldproduktion dog foretrækker den sikre Pengebesiddelse for
Besiddelsen af Varer, d. v. s. man ombytter vedblivende kun Guld
eller Fordringer paa Guld mod Varer, saavidt man kan faa disse
til billig Pris. Resultatet heraf er, at forholdsvis betydelige
Mængder af det nyproducerede Guld ikke ombyttes mod andre
Varer, men at dets Besiddere enten beholder det i Form af
industrielt forarbejdede Varer eller ophober det paa anden Maade.
E» slig Ophobning gik i længst forsvundne Tider for sig paa den
Maade, at man ligefrem selv gemte paa det. I vore Dage
indsætter man Pengene i Banker og andre Pengeinstituter, som
derefter har Vanskelighed ved at faa Guldet eller de derpaa funderede
Sedler ud i Cirkulation, saa at deres Beholdninger forøges i
Forhold til deres Forpligtelser.

Ligesom den ved Stemninger og Beregninger over
Konjunkturerne skabte subjektive Vurdering af Guld eller Penge overfor
Varer paa denne Maade øver Indflydelse paa, hvor stor en Del af
den producerede Guldmængde der kommer frem paa Varemarkedet,
saaledes har den ogsaa Indflydelse paa, i hvor høj Grad man
benytter Pengesurrogater. Det er en bekendt Sag, at en stor Del
af Vareomsætningen foregaar uden Brug af kontante Penge. Afset
fra Benyttelsen af Skillemønt, bruges som Omsætningsmiddel de
forskellige Kreditmidler, saasom Sedler, Bankanvisninger,
Girooverførsler o. s. v. Disse Kreditmidler erstatter i de Omsætninger,
hvortil de kan bruges, ganske Benyttelsen af Kontanter, idet
Sedlerne til Dels forbliver i Cirkulationen uden at blive præsenterede
til Indløsning, medens de andre nævnte Cirkulationsmidler for en
stor Del heller ikke indløses med Penge, men indbyrdes
likvideres mod hinanden. Det er Omsætningen, der skaber disse
Pengesurrogater. — Et Tilgodehavende hos en Bank, ved Hjælp
af hvilket man enten kan udtage Sedler, udstede Anvisninger eller
foretage Girooverførsler, fremkommer enten ved, at man indsætter
Penge eller — for den overvejende Dels Vedkommende — ved
Bankens Udlaansforretning, idet den, der diskonterer Veksler eller
paa anden Maade gør Laan hos Banken, enten faar det laante

Tilskueren 1894. 3

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free