Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - E. Meyer: Møntspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mønts pørgsmaalet.
35
vil gaa ud af Markedet i Form af industrielt forarbejdet Guld og
dels vil blive ophobet i Banker og Pengeinstituter. Til begge
Dele er der stærk Tendens i Tiden. Den Del af den aarlige
Guldproduktion, der anvendes i industrielt Øjemed, maa nu til Dags
mindst ansættes til 8/ö, men fer snarere større, og hvad
Tilbøjeligheden til at ophobe i Banker angaar, maa de store Centralbankers
voksende Metalbeholdning anføres som et Symptom. For denne
Væksts Vedkommende kan de for Slutningen af Halvfjerdserne og
Begyndelsen af Firserne henvises til Falbe Hansens ovenfor citerede
Artikel. For den senere Periodes Vedkommende beregner des
Es sars, at den samlede Guldbeholdning i alle Seddelbanker var
i 1881... 2901 Millioner Francs
og i 1891... 5562 — —
hvilket giver en Tilvækst af 2661 Millioner. Samtidig er de samme
Bankers Sølvbeholdning forøget med 925 Millioner, medens deres
Seddelemission kun er steget fra 12136 Millioner til 14337, altsaa
med i alt 2201 Millioner. I de sidste Par Aar er Bevægelsen
vedblivende gaaet i samme Retning.
Dette Forhold mellem Størrelsen af Bankbeholdningerne og
Bankernes Forpligtelser, der gennemgaaende har givet sig Udslag
i en lav Bankdiskonto, er i og for sig ikke et Bevis paa, at der
er „Guld nok8 for alle Tilfælde, men det er et Symptom paa, at
Penge til Brug for Vareindkøb ikke efterspørges i saa stærkt et
Omfang, som Bankerne vilde være i Stand til at levere dem.
Dette peger atter hen paa, at nogle Tusind Kilograms Forøgelse
af den aarlige Guldproduktion kun vilde bringe Beholdningerne til
at stige yderligere, uden at det blev Bankerne muligt i tilsvarende
Grad at forøge deres Seddeludstedelse, lige saa lidt som de andre
Kreditomsætningsmidlers Mængde vilde vokse derved.
II.
Det andet Fænomen paa Møntvæsenets Omraade, som har
sa t Sindene saa stærkt i Bevægelse, er Sølvets Prisfald. Guldets og
Sølvets indbyrdes Værdi har gennem de skiftende Tider varieret
en Del. I Begyndelsen af det 16. Århundrede formodes det at
have været som 10,75:1. I Løbet af Aarhundredet sank Sølvets
Værdi i Forhold til Guldets, saa at Forholdet ved det 17.
Aarhundredes Begyndelse var 12,25: 1, og den samme Bevægelse
fortsattes, saa at Slutningen af det 17. Aarhundrede viser Forholdet
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
