Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - E. Meyer: Møntspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Mønts pørgsmaalet.
Frankrig og Belgien. Dette peger hen paa en Stemning for Guldet
og imod Sølvet, som man maa regne med, naar man vil se paa
Chancerne for de to Metallers fremtidige Værdiforhold. Naar
Omsætningen har to Metaller at vælge imellem, foretrækker den det
bekvemmeste, og i vore Dage er Guld et bekvemmere
Omsætnings-middel end Sølv. En af de Fordringer, som man alle Dage har
stillet til det Stof, der skal bruges til Penge, er, at det skal have
en stor Værdi i Forhold til sit Rumfang og sin Vægt, og denne
Fordring tilfredsstiller de ædle Metaller i højere Grad end de fleste
andre Stoffer, om hvilke der vilde kunne være Tale. Men jo
større navnlig de internationale Omsætninger bliver, jo større
Summer der til Stadighed skal omsættes mellem Landene og
Landsdelene indbyrdes, des større bliver ogsaa Fordringen til
Pengenes høje specifiske Værdi.. Deraf kommer det, at man i vore
Dage, da man i Omsætningslivet regner med Millioner, hvor
man tidligere regnede med Hundredetusinder, foretrækker Guld
for Sølv, for saa vidt man har Valget. Gaar man langt tilbage i
Oldtiden, ser man, at Jærn og Kobber paa Grund af
Omsætningernes ringe Omfang kunde benyttes som Hovedmønt. Da
Omsætningerne steg, maatte de vige Pladsen for de ædle Metaller.
Og under vore Tiders stærkt stigende Omsætning gør det en
Forskel, naar man skal opbevare eller forsende store Summer, om
man hertil bruger Guld eller et Metal, hvori den samme Sum —
selv om man gaar ud fra det gamle Værdiforhold 151/«: 1 — vejer
157a Gange saa meget og — paa Grund af Sølvets ringere
Vægtfylde — tager omtrent 30 Gange saa stor Plads op. Hensynet
til Pladsen, Forsendelsesomkostningerne, Ulejligheden og Tidsspilden
ved Pakningen, alt tilsammen gør, at Guldet i vore Dage er langt
hensigtsmæssigere til Brug ved store Pengetransaktioner end Sølvet.
Hertil kommer Sølvproduktionens stærke Vækst. Som foran
nævnt var den aarligt producerede Mængde 1856—60 gennemsnitlig
905,000 Kilogram. I de 3 følgende Femaar er der en stadig Stigen
(1861—65: 1101,000, 1866-70: 1339,000 og 1871—75: 1969,000),
og efter 1875 antager Stigningen enorme Proportioner, som det
fremgaar af følgende Tabel (efter Leech) over den aarlige
Produktion :
1876 2107,000 Kilogram.
1877 1948,000 -
1878 2285,000 -
1879 2309,000 —
1880 2325,000 Kilogram.
1881 2453,000
1882 2689,000 —
1883 2773,000 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
