Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - E. Meyer: Møntspørgsmaalet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Mønts pørgsmaalet.
faa en Værdi af omtrent 17 Sølvdalere. Den Pris i danske Penge,
som Landmændene — saa vel som alle andre Producenter — fik
for deres Varer, vilde altsaa blive større; deres Bruttoindtægts
Nominalbeløb vilde vokse. Selvfølgelig vilde dette være uden al
Betydning, hvis deres Udgifter steg i samme Forhold; men det er
dette, der benægtes, idet man hævder, at Hovedparten af
Udgifterne bestaar af Beløb, der er fastsatte til uforanderlige
Pengebeløb, og hvis Størrelse derfor ikke vilde blive paavirket af, at
Sølvet faldt i Værdi.
Gaar man Landejendomsbesiddernes Udgifter efter i det
enkelte, følger det af sig selv, at for saa vidt de bestaar i Køb
af Varer, hvis Pris bestemmes paa Verdensmarkedet, vilde
Pengeudgiften stige ganske i samme Forhold som Indtægten ved Salget
af Landbrugsprodukterne. Det hævdes nu ganske vist, at
saadanne Køb kun repræsenterer en ringe Del af Landmandens
Udgifter, men naar man betænker, at herunder falder ikke alene
hans og hans Husstands personlige Forbrug, men endvidere
Indkøb af Foder- og Gødningsstoffer, Byggematerialier, Redskaber og
Maskiner, Tillægsdyr og Frøsorter o. s. v. o. s. v., vil man se, at
de repræsenterer et stort Beløb. — En særdeles vigtig Udgiftspost
er Arbejdslønnen, og man hører derfor ogsaa jævnlig den
Paastand, at Daglønnen i Penge ikke vilde have været højere. Da
Priserne i Penge paa Arbejdernes Fornødenheder vilde have været
betydelig højere, betyder denne Paastand det samme som, at
Landarbejderne under disse Forhold — der jo oven i Købet paastaas
at ville have været gunstige for Landmændene — ikke alene ikke vilde
have opnaaet det Fremskridt i deres almindelige standard of life,
som utvivlsomt paa mange Punkter er naaet, men at de til Tider
maatte have nøjedes med en Løn, der ikke var tilstrækkelig til
Livets Ophold. Bortset fra Spørgsmaalet om, hvorvidt
Landejendomsbesiddere havde noget billigt Krav paa Erstatning, fordi
de er gaaet Glip af en Konjunktur, der kunde have tilladt dem
at byde deres Arbejdere Sulteløn, bliver Hovedsagen den, at
Forudsætningen er ganske umulig. Det er tænkeligt, at indiske
Kulier, som staar ganske udenfor Europas Civilisation, i forholdsvis
lang Tid lader sig nøje med den fra Fædrene nedarvede
Sølvpengeløn, skønt Sølvets Værdi falder, men om en dansk
Arbejderbefolkning gælder det ikke. At den organiserede industrielle
Arbejderbefolkning vilde have faaet sin nominelle Pengeløn
forhøjet under disse Omstændigheder, er hævet over al Tvivl, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
