Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Dekadenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60 Dekadenter.
hængsløse Tilløb og Tilbøjeligheder, som udgør Ens Udstyr fra
Naturens og Livets Haand. Denne Mangel paa aandelig
Skaberkraft er det store Dekadencens Stempel paa al Hr. J.’s Produktion,
Hans „Livets Træ* afgiver kun et nyt Vidnesbyrd om, at
han ikke evner at skrive en sammenhængende Bog. Ligesom i
„Sommer" er her kun en Række Smaastykker — Stemninger,
Fantasier, Situationer —, der varierer én Tonart og ét
Grundtema: Spalteføde fra et Journalistliv, som Forf. har søgt at faa
til at „gaa sammen" i et Hele. Men det er just dette forfejlede
Forsøg, som lammer Bogens Virkning; med voksende Skuffelse
venter Læseren paa, at alle de enkelte Stemninger skal flyde
sammen i hans Sind til én magtfuld strømmende Følelse og de
talrige Smaastykker bygge sig sammen i et originalt Tankehele,
Der kommer intet ud af det alt sammen, uden det aldeles banale
Syn paa „Kvinden" som det giftige „Livets Træ". Den
fordringsfulde Titel dækker over en saa temmelig idefattig Bog. Ikke engang
nogen Sammenhæng i Handlingen eller Udvikling indenfor Aages
Person holder sammen paa Bogens enkelte Kapitler. Forfatterens
Inspiration har ganske kort Aande. Den har heller ikke det
Fantasiens Vingefang, der bærer over i fremmede Sjæle. Aage eller
Oluf eller Jens — i alle Forf.’s Bøger er det de samme Klæder,
vi trækker i; og gaar der — som i de to sidste Bøger — ved
Siden et andet Eksemplar af den grumme uinteressante
Menneske-variant: poeta vulgaris, saa er de to’s Tale ikke til at skille ud fra
hinanden. Ja! Forf.’s Skaberkraft slaar end ikke til for at tegne
os et plastisk Billede af „Livets Træ". Stammen af Marmor og
af Form som Kvindelegem; Grenene derimod bløde og graa og
bevægelige; paa disse Grene Sugevorter og Nældetraade og
Blomster hvide som Kvinders Barme og røde som Kvinders Munde...
Fantasien dimler overfor den Opgave, der her stilles den.
Aage lever kun i Indtryk, Fornemmelser og Stemninger.
Alt Livet omkring ham bliver „saa underlig uvirkeligt, saa
besynderligt uvederhæftigt" for ham. Han tænker heller intet og vil
intet; hans Stemninger kan ikke engang udforme sig og størkne
til bestemte Følelser. Hele Sjælelivet er opløst og udstykket i
spredte Atomer og Momenter, medens al den sjælelige Skaberkraft
glipper. Men dette er just Dekadencens Diagnose.
Og just i dette bestaar Hr. Jørgensens uomtvistelige
poetiske Originalitet. Thi idet man saaledes helt slipper Taget i
sig selv og synker tilbage i Sjælens moderlige Havdyb, kommer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
