Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Vald. Vedel: Dekadenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dekadenter.
61
Øjeblikkets Indtryk og Fornemmelser til at udhæve sig isolerte og
tydelige og Almenbefindendets, Livsstemningens Toner til at sitre
og skifte med en Finhed som aldrig før. Bogens Helt Aage
holder sig en Dagbog, hvori han hver Aften som en Goncourtsk
Elev noterer sig hver lille Sensation, der har sat sig fast paa
Øjets Nethinde eller Ørets Trommehinde af alt, der er passeret
forbi dem i Dagens Løb: Stationsforstanderens slæbende Skridt i
Sandet paa en Landstations Perron, — en Stump Samtale af
nogle forbigaaende — de grønlige Glimt af den døende Dag i
Vesterbrogades Lygterader. Og Indtrykkene staar farvede i
Øjeblikkets Stemningsdis og fantasifuldt omdannede af denne. Et
hvidt dampende Lokomotiv glider frem af sin mørke, gabende Port
som en Fabeldrage af sin skumle Hule. En stor, stærk Latter
vælder ud af en smukt formet Mandsmund som Vand af en Kildes
Løvegab. Men mest lader Sjælen sig vugge hen ad
Stemningsbølger og gyldne Drømme — giver sig viljeløst hen i
Bevidsthedens Moderfavn: dér, hvor Barndommens Minder staar urørte i
Qernt Morgenlys, — hvor Naturlivet, Planternes og Dyrenes
Verden kalder ad En med dunkle, velkendte Røster — og dér, hvor
Livsangsten lurer og Lykkelængslerne skyder deres blege Stængler
op efter Sol og Varme. Hver Gang Digteren dykker ned i denne
Verden, henter han skønne og sære Billeder op derfra; og kan
det end ikke nægtes, at han begynder at eftermåle sine tidligere
Billeder og nu og da giver os Skummetmælk, som de forrige
Bøger har afflødet, saa er der ogsaa i „Livets Træ* nok at
glæde sig ved. Dejlig tegner sig mod Sommeraftenen den lille
Provinshave, hvor Faderen gaar og vander og planter, og som
den tydeligste og yndefuldeste Radering staar Russens
Københavnerrejse i Mindets Morgenklarhed. Fra Samlivet med Naturen
er hentet Billeder som det af den irrgrønne Granskov, der med
sine Stammepiller og grønlige Belysning ligner et ægyptisk
Kæmpetempel, nedsænket i grønne Vande. — Mén Grundtemaet: Længslen
mod Kvinden og Angsten og Væmmelsen for Kvinden? Ja! med
rørende Oprigtighed og sjælfuld Inderlighed er Drengens
indestængte Liv mellem de stilfærdige Forældre givet og al hans
savnsyge Udvé mod „Livets Træ". Men jo mer Aages Fødder
slider Vesterbros Fliser, des sjælløsere Monomani bliver
efterhaanden hans vanmægtige Gejlhed. Denne dinglende Helt, der
dægger for sine „kødelige" Lyster, men daaner for den første den
bedste Slagpiges Aande og klimprer sin Katzenjammer ud for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
