Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Jacob Vorm-Müller: St. Hansnat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Sl. Hansnat.
Fredrik fulgte langsomt efter. Han saa med kildrende
Velbehag, hvorledes den halvkorte, skotsk-rudede Kjole dansed om
hende, og hvorledes de lange, sorte Fletninger slog mod Ryggen
for hvert Skridt, hun tog.
Og atter smilte han. Underlæben bøjed sig ind under
de hvide, kraftige Fortænder, og den lille, lyse Moustache trak sig
lidet bitte Gran opad. Men Smilet bredte sig blot til den nederste
Del af Ansigtet. De store, brune Øjne og den høje, glatte Pande,
over hvilken det tynde Haar hvælved sig i sirlige Rundinger paa
begge Sider af Skilningen, laa ligesom i Skygge.
„Skynd dig lidt!" raabte Agnes efter ham.
Men han vedblev at gaa lige langsomt og sikkert ned over
de siksakformede Terrasser, Haven var lagt paa, ned imod
Trævillaen, der skinned stærkt og gult i den lyse St. Hansaften.
Og han vedblev at smile.
Aftensmaden var spist, og man havde samlet sig i
Dagligstuen. Fru Wallace sad henne ved Vinduet og læste et Brev,
Wallace selv strakte sig i Sofaen. Helt inde i Værelsets Skumring
laa Fredrik i en Gyngestol og gynged ganske sagte frem og
tilbage. Han og Stolen flød næsten sammen med den mørke Væg,
kun Ansigt og Hænder skimtedes som noget hvidt.
Agnes havde hjulpet Pigen med at tage af Bordet. Nu
kom hun ind i Stuen til de andre.
„Uf, Fredrik!" udbrød hun og stansede, „hvorfor sidder du
der — du ligner en Dødning!"
„Hvad — ser du Spøgelser midt paa lyse Dagen!" sagde Faderen
borte fra Sofaen. Han var stor og tyk, med meget Haar og Skæg.
„Ja tænk — her sidder jeg og læser Skrift Klokken 10 om
Kvælden!" udbrød Fru Wallace. Hun folded Brevet sammen,
putted det ned i den opskaarne Konvolut og vendte saa Stolen
ind mod Værelset. Hendes Skuldre var brede og runde, Brystet
stærkt fremhvælvet. Den sunde, brunlige Ansigtsfarve syntes
næsten rød mod det snehvide Haar. Hun saa sig smilende om i
det lille Selskab og gned sagte de korte, tykke Hænder mod
hinanden.
Agnes trak en liden Barnestol frem fra Krogen hen foran
Moderen og satte sig i den; hun trykked Ansigtet ned i Moderens
Fang og slynged Armene om Livet paa hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
