Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Jacob Vorm-Müller: St. Hansnat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Hansnat.
65
„Aa Gud, aa Gud, hvor jeg elsker dig!" sagde hun næsten
voldsomt.
Saa hvilte hun Albuerne paa Moderens Knæ, støtted Ansigtet
i sine Hænder og saa med vaade Øjne ud gennem Vinduet.
Udenfor Huset var der en liden Stump Gaardsplads, bygget
op paa en Stensætning midt i den bratte Li, der grøn og
græsklædt stupte ned mod den trange Dal; Hist og her vokste der
en Rogen eller en skælvende Asp, og Hundepersillen med sine
hvide Blomster, blandt hvilke en og anden lodden Humle endnu
kravled om i den sene Kvældsstund, bredte sig som Øer rundt
om i det høje Græs. Paa den anden Side af Dalen steg Fjeldet
til Vejrs, sparsomt bevokset med Furu og overstrøt af mægtige
Jættestene.
„Hvad skriver Mor da, Tante?" spurgte Fredrik.
„Jo–jeg skal naturligvis hilse. Hun spør, om du har
faaet brune Kinder —*
„— Han brune Kinder!" brummede Vallace.
„— Og saa har hun paa Modum truffet en Frk. Thomsen,
som du nok har danset en Del med i Vinter."
„Hvem er Frk. Thomsen?" —Agnes saa paa Fredrik. Hun
gjorde Stemmen saa kæk som muligt, men trak sig samtidig lidt
bort fra Moderen, for at hun ikke skulde mærke, hvor hendes
Hjerte slog.
„En Dame," svarte Fredrik tvært henne fra sin Skumring.
En Stund sagde ingen af dem noget. Saa udbrød Fredrik
med et:
„Nej, hvor dit Haar skinner i Aften, Tante!"
„Alting skinner i Aften," sagde Agnes med sagte, bævende
Stemme, idet hun rejste sig og gik ud af Stuen.
„Hvad er der i Vejen med Jenten?" spurgte Faderen.
Fru Wallace rystede paa Hovedet.
„Herregud, Wallace, hun er i Overgangsalderen — og netop
i Sommer har hun udviklet sig svært."
— Ja, Agnes har virkelig udviklet sig i Sommer, tænkte
Fredrik og smilte indvendig.
Saa rejste han sig og gik ud efter hende.
Han fandt hende udenfor Køkkendøren, hvor hun spaserte
frem og tilbage med bøjet Hoved og Hænderne paa Ryggen.
Tilskueren. 1894. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
