Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Januar - Vilhelm Møller: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
Teatrene.
Han skrev altsaa f. Eks. sin „Barselstue", hvor jo Fremstillingen
af Barselvisiter var Trækplastret. For saa vidt er der slet ingen
Forskel paa ham og det sidste Tiaars danske Lystspilskribenter, som
forslagent har grupperet deres Figurer nu omkring en Fugleskydning, nu
omkring et Raadstuebryllup eller et Byraadsmøde eller en Bondebegravelse
eller hvad det kunde blive. Senest, i Tro som Guld, blev det en
„Klokken Fem-Te", i et rigt Etatsraads-Hus. Men Holberg var alligevel
egen. Han tænkte ikke alene paa Kobbersmedfamilierne, der skulde
se hans Stykker, nej han synes saamænd næsten at have tænkt mindst
lige saa meget paa Skuespillerne, der skulde agere dem. Grumme tit
er hans Repliker Pegepind for Aktøren om, hvordan han skal faa „et
Menneske for sig", noget individuelt ud af Figuren. Tænk paa Gedske
og Engelche og Øllegaard og Else Skolemester! Og selv, hvor Holberg
kun individualiserer svagt, rækker han dog Skuespillerne en kraftig
Haand, ved nemlig at stille Figurerne i interessante Situationer. Se til
Hovedpersonen i „Barselstuen"! Kortits er maaske fra Digterens Haand
ikke overvættes meget andet end en kolerisk Hr. gammel Mand; men
denne koleriske gamle Ægtemand hensættes i saadan en Række
Forviklinger og Sindstilstande, at Aktørens Fantasi faar det lykkeligste
Spillerum. En habil Skuespiller har i KorfUs’ Rolle baade Anledning
og Plads nok, til at han af sin egen Erfaring kan føje særegne Træk
til Rollens almindelige Træk; han kan med andre Ord forvandle „Typen*
til et Individ. Og det vil nok igen ikke sige andet, end at Rollen
tillader ham at spille god Komedie: at „kreere" (skabe), som de
teaterkloge Franskmænd har kaldt det.
Men hør nu, hvorledes et Skuespillerpersonale er stedt overfor
Tro som Guld! Ogsaa der kommer Gæster, til Klokken Fem-Teen.
Og den eneste Karakteristik, Forf. giver af dem, er, at de ikke kan tale
Fransk, eller at de kan sige f. Eks.: „Det var da et skrækkeligt
Toilette, Kammerjunkerinde Sparre havde paa forleden!" Man tør være
fordringsfuld overfor Kunstnere, heldigvis! men saa meget bliver man
dog nødt til at indrømme her, at nogen egentlig Hjælp til at
individualisere har de ikke faaet. Eller skulde Hjælpen maaske stikke i
Situationerne? Der er Herren i Huset, som hvis Særkende det angives, at
han er en vældig Kurmager: og saa har den stakkels Mand ingen
Mulighed hele Stykket igennem for at komme til at kurtisere! Der er
Fruen, hvis Specialitet det skal være at være skinsyg og „ moralsk *: og
saa bydes der hende først i Komediens to næstsidste Scener Lejlighed
til i det mindste at antyde disse skrækkelige Egenskaber! Ja man kan
saamænd for den Sags Skyld gerne tage den (undskyld Ordet!) mest
udarbejdede af alle Bifigurerne! Det er en Enkefrue, lios hvem en
føle-vorn Sanselighed maa tænkes holdt stramt i Tømme af en
forretnings-dygtig Snusfornuft. Men naar denne Frues Snusfornuft kan have noget at
forhandle om med hendes Følsomhed, saa forlader Fruen ufravigeligt
Scenen og kommer først lidt efter ind og forkynder Udfaldet af
Kampen. Det, der skulde „spilleser lagt ud mellem Kulisserne. Og
Fremstillerindens Hovedopgave bliver nu blot: at tale med en pudsig
tysk Akcent!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
