Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Georg Brandes: Sangenes Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Sangenes Sang.
Tag mig med dig. lad os løbe bort sammen!
Fører Kongen mig ind i sit Lønkammer,
Vil vi juble og glæde os over dig.
Vi vil prise din Kærlighed mere end Vin,
Man elsker dig saa oprigtigt.
Her træder den kvindelige Hovedperson op og taler alene:
Jeg er sortladen
Men dog smuk, Jerusalems Døtre!
Som Kedars Telte,
Som Salomos Tæpper.
Ser ikke paa, at min Hud er lidt mørkladen,
Solen har brændt mig.
Min Moders Sønner, som ikke holdt af mig,
Sendte mig ud at vogte deres Vingaard.
Ak, min egen Vingaard har jeg daarligt vogtet!
Dialogen begynder. Hun spørger*.
Sig mig, du, hvem mit Hjerte elsker,
Hvor driver du dine Faar paa Græs,
Hvor lader du dem gaa ved Middagstid,
For at jeg ikke skal flakke som en vildfarende
Blandt dine Fællers Hjorder!
Svaret lyder:
Dersom du ikke selv ved det,
Du skønneste blandt Kvinder,
Saa gaa du kun i Faarenes Spor
Og lad dine Geder græsse
Nær Hyrdernes Hytter!
Svaret synes et Skelmeri; det antyder spøgende, at hun nok selv
ved, hvor hun skal finde ham; hun har jo selv brugt Udtryk, der
lader forstaa, at de to ikke længer har Hemmeligheder for
hinanden. Det er et Hyrdedigt i ældgammel Stil, men handler næppe
mere om virkelige Hyrder end Theokrits Idyller.
Nu følger en erotisk Vekselsang, der er som et fjernt og
frisk Forbillede for den Art Oldtidsdigtning, paa hvilken Horatses
Carmen amoebæum er et Eksempel. Man vil ikke stødes ved de
første Ord. Araberne har langt senere sammenlignet skønne
Kvinder med skønne Heste. Om Hestens Bringesmykke kan det
kvindelige Halssmykke minde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
