- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
103

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Georg Brandes: Sangenes Sang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sangenes Sang.

103

Han siger: Med Hoppen for Faraos Vogn
Ligner jeg dig, min Veninde,
Dejligt klæder Perlekæderne dine Kinder,
Og din Hals er skøn med sit Halsbaand.
Vi vil lade dig gøre Guldhalsbaand
Med Sølvprikker.
Hun svarer: Medens Kongen er ved sit Gæstebud,
Udaander min Nardus sin Duft.
Min elskede er en Myrrhapude,
Der hviler mellem mine Bryster.
Min elskede er en Jasminbuket
Fra Engeddi’s Haver.
Han: Du er smuk min Veninde, ja du er smuk

Dine Øjne er Duer.
Hun: Du er smuk, min Ven, ja du er smuk,
Vort Leje, det er det friske Grønsvær.
Han: Bjælkerne i vort Hus, det er Cedrene,

Og Cypresser tjener os som Tag.
Hun: Jeg er Narcissen fra Saron,

Jeg er Engens Lilje.
Han: Hvad Liljen er blandt Tornebuske,

Det er min Veninde blandt de unge Kvinder.
Hun: Hvad Æbletræet er blandt Skovens Træer,
Det er min elskede blandt de unge Mænd.
Jeg holder af at sidde i hans Skygge,
Hans Frugt er sød for min Gane,
Han fører mig til sin Vinhvælving,
OgaElskov er den Fane, han lader vaje over mig1).

Styrker mig med Druekager,
Kvæger mig med Æbler,
Thi jeg dør af Elskov.

Hans venstre Haand under mit Hoved!
Hans højre tage mig i Favn!

Man føier her tydeligt Pantomimen træde til. Han nærmer sig.
Hun daaner i en erotisk Spasme i hans Arm — en Spasme, som
efter min Opfattelse oprindeligt har været Dansens og de den
ledsagende Strofers egentlige Midtpunkt. Han tilføjer derefter disse
som Omkvæd tilbagevendende Ord, der maa tænkes rettede til Koret:

Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre,
Ved Markernes Gazeller og Hinder,

Vækker ikke min elskede,
Vækker hende ikke op igen, før hun selv vil.

’) Hvor Vinen uddeltes, hejsede man en Fane.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free