Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Georg Brandes: Sangenes Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Sangenes Sang.
Dette Stykke er noget hedere i Tonen, end Stilen ellers
medfører. De, der har forsøgt at gøre et formeligt Skuespil ud af
»Sangenes Sang", har ment det rettet af Kongen til en af
Haremets Odalisker. Men der er intet, som berettiger til den
Antagelse, at Ordene ikke skulde være henvendte til Sangens kvindelige
Hovedperson.
Det Afsnit, som nu følger, har en ganske landlig Duft:
Jeg tilhører min elskede,
Og det er mig, hans Hjerte attraar.
Rom min elskede!
Lad os gaa ud paa Landet
Og overnatte i Landsbyen!
Lad os staa tidligt op og gaa til Viqjerne
At se om Vinstokken har Skud,
Om dens Knopper har aabnet sig.
Der vil jeg skænke dig mine Kærtegn.
Elskovsæblerne1) udaander deres Duft,
Over vore Døre hænger kostelige Frugter,
Nye Frugter og gamle
Dem har jeg, min elskede, gemt til dig.
Ak, hvorfor er du ikke som min Broder,
Som den, der har diet min Moders Bryst!
Naar jeg da mødte dig paa Gaden,
Turde jeg kysse dig uden at spottes derfor.
Jeg vil føre dig til min Moders Hus,
Derinde skal du lære mig alt,
Jeg vil give dig krydret Vin at drikke,
Mine Granatæblers Most.
Hans venstre Haand under mit Hoved!
Hans højre tage mig i Favn!
Dette er den fuldstændige Idyl, og den ender som alle disse
Scener med Favntaget, under hvilket den elskede daaner af
Henrykkelse og slumrer ind:
Jeg besværger eder, Jerusalems Døtre!
Vækker ikke min elskede,
Vækker hende ikke op igen,
Førend hun selv vil.
1) Mandragora. Lea bruger dem for at lokke Jakob.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
