Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Jul. Lange: En Replik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
En Replik.
Diogenes slukker sin Lygte*. Han finder slige Apoteoser „slemt
ferske", taler om de „galante Aander", der stadig løber til
Ankomststationen i Elysium, og gør flere vittige og parodiske
Bemærkninger.
Men kender da Karl Madsen ikke Forestillingen om en
„Apoteose* andre Steder fra end fra Rokokostilen og Moreau le jeune?
Den stammer dog virkelig fra Antiken selv, ’omtales hyppig i
Litteraturen og fremstilles af Kunsten navnlig i den romerske
Kejsertid. For Resten bliver det Karl Madsens eget Ansvar her
at tale om en „Apoteose"; jeg har hverken talt derom eller tænkt
derpaa, hvilket allerede fremgaar af, at jeg har nævnt Charons
Baad. En Apoteose gaar lige op i Himlen, i Olympen; med Charons
Baad kommer man til Underverdenen, til Hades’s Rige. Grækerne
forestillede sig netop i den gode, gamle og alvorlige Tid
Underverdenen som Bolig ogsaa for de udvalgte Aander af hedenfarne
Mennesker. Har Sokrates og Platon maaske ogsaa været inspirerede
af Rokokostilen og Moreau le jeune? Karl Madsen vilde være
meget udsat for at mene det, naar han læste Sokrates’s
Forsvarstale i Platons Gengivelse1). Der hentyder den græske Vismand
til den almindelige Tro, at man ved sin Ankomst til Hades’s Rige
finder Dommere, der i Sandhed fortjener dette Navn, og de
Halvguder, som har været retfærdige i deres Levetid; og han glæder
sig ved Tanken om der at træffe sammen med de store Skjalde,
Orfeus, Musaios, Homeros og Hesiodos, og til at føre Samtaler
med sine Aandsfrænder og Skæbnefæller blandt de tidligere
afdøde: Palamedes, Aias, Odysseus, Sisyfos (disse „galante Aander*,
som man vilde udtrykke sig med Tanken henvendt paa — Moreau
le jeune).
Det er især det Billede, som Sokrates her giver af
Underverdenen (og som hører til Oldtidens allermest bekendte
Fantasiforestillinger), der har foresvævet mig, da jeg dristede mig til at
fremsætte min ovenanførte Anskuelse. For Resten kunde der jo
fra Oldtiden fremdrages meget mere i lignende Retning. Jeg mente,
og mener endnu, at Emner fra den græske Underverden, Scener
mellem Persephones Popler paa „den liliebevoksede Slette", her
passede meget bedre end Scenen paa Københavns Toldbod den
17. September 1838 — man vurdere den for Resten, som man vil.
Men jeg har forud ret vel vidst — og der findes ogsaa en An-
’) Se Professor Gertz’s ifjor udkomne ypperlige Oversættelse S. 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
