- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
151

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Suggestion og Symbol i Digtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151 Suggestion og Symbol i Digtning.

af Forestillinger: de Følelsesudtryk, de Omgivelser, som den er
vant til at være forbunden med.

Ogsaa Lighedsforbindelser lader sig i rigt Maal anvende til
Suggestion. Den sorte Farve vækker sørgelige Tanker og højtidelige
Stemninger hos os, ikke blot fordi den saa ofte har været. Sorgens
Dragt, men ogsaa fordi den knugende og sløvende Virkning, Farven
øver paa vor Synssans, meddeler sig til vore Tanker og Følelser.
Det enkelte konkrete Billed virker saaledes symbolsk ved at
fremkalde en Række andre af samme Følelsesfarve. Dagens Synken
til Nat minder os om Alderdommen, Føllets overgivne Leg om
al Ungdoms løbske, kaade Livslyst. Ja, man kan sige, at næsten
alle vore Hverdags-Omgivelser og Hændelser har et symbolsk
Farveskær over sig, der kommer fra helt eller halvt ubevidste
Ideforbindelser og Stemningsforbindelser. Symmetriens, Bølgeliniens
Skønhedsvirkning paa os beror for over Halvdelen paa den
Symbolik, der ligger i dem. Appelsinens poetiske Indtryk paa os
beror ogsaa for en væsentlig Del paa den Sydens Solglød,
Farvepragt og saftige, duftende Livsfylde, den sindbilledlig betegner for
os. Naar vi gaar ned ad Gaden, vækker vort Befindende bag
Frakken, de Ansigter, vi møder, hver Stemme, der for et Øjeblik
passerer vort Øre, det vækker alt en Række slumrende Toner
til Live fra Sjælens Sangbund, — Toner som klinger med ved alt,
hvad vi oplever, og omgiver det med en hel, bestemmende Atmosfære.

Der vindes æstetisk set ofte meget ved saaledes at fremkalde
et Bevidsthedsindhold uden direkte at betegne det og stille det
frem for Læseren. „ Hemmeligheden ved at kede er den at sige
alt helt ud*. Naar hurtige Hoveder forstaar halvkvædet Vise,
trætter det blot at kvæde den helt ud, og det lette, sløjfede, kun
halvt skimtede er ofte en Ynde mere. Desuden har, hvad der
saaledes lokkes til at springe frem med et Par lykkelige Strøg, en
levende Sammenhæng, som altid gaar til Spilde, naar det skal
hakkes itu og indgives i en Beskrivelses smaa Mundfulde. Det
hændes jo, naar man har læst en Beskrivelse hos Flaubert og
Goncourt, at man slet ikke ser Skoven for bare Træer ... Dertil
kommer, at hvad man faar madet ind i Munden, og hvad der
glider ind i vor Bevidsthed med de forslidte og ligefremme Ord,
det kruser kun dovent Sjælens Vand og rejser en flygtig Bølge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free