Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Suggestion og Symbol i Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Suggestion og Symbol i Digtning.
Men hvor Sjælen selv sættes i digterisk skabende Virksomhed,
dér faar Følelser og Forestillinger spontan Frisklied og Energi.
Og naar Læseren saaledes bliver Medarbejder, kan han endelig
selv føje sit Bidrag til og lægge sig Indholdet lidt til Rette efter sin
personlige Smag. Som den Perle i „Fata Morgana*, hvori enhver
saa det, han mest satte Pris paa, og som derfor vandt alles højeste
Lov, — saaledes kan den Digtning virke, der ikke tyrannisk vil
paatvinge andre sin Drøm, men blot forstaar at sænke Sjælen i
digteriske Drømme.
„Det dunkelt sagte er det dunkelt tænkte*, har man atter
og atter sagt. Heri ligger netop de dunkle og vage
Udtryks-maaders Berettigelse; thi det dunkle, uudsigelige i Stemninger og
Forestillinger har vel ogsaa sin Ret til at udtrykke og meddele
sig. Skulde dette kun kunne ske, naar det først er analyseret og
erkendt, saa vilde det, selv om det var muligt (og med hvor
meget af vort Sjæleliv formaar vi det?), i alle Fald kun kunne lade
sig gøre ved netop at forvandles fra ubevidst og ureflekteret og
derved at miste sin ejendommelige Duft. Det er just denne det
umiddelbares Duft, som man saa ofte savner i fransk-analytisk og
moderne naturalistisk Fremstilling.
Men det er netop denne, som giver saa megen primitiv og
saa megen germanisk romantisk Poesi dens særegne Charme. Man
tænke paa, hvor blufærdigt og ubehjælpsomt Personerne aabner
deres indre i de islandske Sagaer: faamælt antydende eller i
omskrivende Billedsprog. Eller Folkeviserne: deres vage,
abstrakte Antyden af Sceneriet, Sjælelivshistorien, der blot skimtes
mellem Linierne, og Omkvædene, symbolsk stemningsanslaaende
som „Valravnen flyver om Aften" eller „Strengen er af Guld",
eller ogsaa — som Elverhøj visens „Siden jeg hende først saa" —
overførende til Læseren, hvad Fortælleren her føler om, at hans Skæbne
er afgjort, hans Hjertero forbi siden da, — overførende dette i
samme uudfoldede, uudredede Knoptilstand, hvori det ligger hos
Digteren. Eller man tænke endelig paa den romantiske Lyrik i
Tyskland og Norden, paa saadant noget som Heines „Im
Mon-denschein bewegte sich langsam — die Armesünderblum’" eller
„Doch wenn du sprichst: Ich liebe dich, — dann muss ich weinen
bitterlich", eller paa Dyvekes Sang „Naar Skytten udsender den
hvasse Pil" i „Vilhelm Zabern".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
