Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Vald. Vedel: Suggestion og Symbol i Digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153 Suggestion og Symbol i Digtning.
Og nu er det denne Slags suggestive og symbolske Digtning,
man rundt om i Landene søger at vække til Live i Reaktion mod
den fransk-moderne Naturalisme. I Frankrig søger man at komme
ud over Racens hidtidige Begrænsning og at tvinge det klare,
nøgterne Sprog til at synge i en Heinesk „Lied"s tilslørede Toner
eiJer til at drømme romantisk vage og dunkle Fantasier. Dette er
for saa vidt en Privatsag for de Franske, som vi Germaner længe
har haft, hvad de søger. Men tillige er det dog at se som Led
i en almindelig Reaktionsbevægelse over alle Landene imod
Aarhundredets Aand. Engelske Prærafaeliter og Æsteter, moderne
Syntetikere og Symbolister blandt Malerne, nymodens franske
»Mysterier" og Maeterlincks Drama, Bøger her hjemme som f. Eks.
,Den brogede Bog", „Hvide Blomster" eller adskilligt i det ny
Tidsskrift »Taarnet" hører hen i samme Bevægelse.
Det er en kunstnerisk Retning, der har dybe og
vidtforgrenede Rødder i Tidsaanden; og hvad vi hidtil har studeret blot
som en kunstnerisk Fremstillingsform, — det uddyber sig ved
nøjere Betragtning til Udtryk for en almindelig, moderne
Aandskultur i Reaktion og Protest mod Aarhundredet.
Nutidslivet opdrager os nødvendigt til at leve i klare, præcise
Forestillinger og med bestemte, nærliggende Formaal, — til at
have vaagent Øje for Virkeligheden udenom og Selverkendelsens
fulde Dag udbredt over det indre Liv, — til klar Tænken og
Beregnen, praktisk Følen og Villen og stadig Selvkontrol.
Men nu er der Sind, der saa at sige paa hele Samtidens
Vegne er trætte af at tænke og ville og af at mærke
Selvreflek-tionens altid vaagne Øje hvile paa enhver Sjælens Bevægelse, —
Sjæle, der vil synke tilbage i dunkle og vage Stemningers Kaos,
vil have Lov at drømme og lege og vil give Impulser og Instinkter,
Luner og Tankens vilde Skud frit Raaderum uden at analysere
eller kontrollere dem. En Art Oprør mod — eller Tilbagefald
fra — Kulturen, der (navnlig som det optræder i fransk
Litteratur) minder slaaende om tysk Romantik ved Aar 1800.
Fælles er først og fremmest Hadet til „Forstand" og „Oplysning"
og den tilsvarende Kærlighed til det dunkle og uigennemtrængelige.
Sjælelivets Natside dyrkes ved denne Aarhundredslutning lige saa
ivrigt som ved forrige. Skrev Novalis Hymner til Natten, saa
erklærer Nietzsche „Die Welt ist tief und tiefer als der Tag
gedacht* eller Maeterlinck: „Man maa tillukke Øjnene for at se
tydelig". Og nu som dengang er der dem, hvem denne Tankens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
