- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
160

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Simon Koch: Drømmeri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160

Drømmeri.

Død, hvad har du givet mig?

En Sorg, der er over mig, altid og alle Vegne, — som Himlen.
Og et Haab, der er som Himlens stormløbende Skyer.

Liv, hvad lover du mig?

At jeg skal æde graa Aske mange Døgn.

Elskov.

Slangeslank, synderlig høj og let, hurtig i alle Bevægelser,
med en altid stormende Gang. I en flot slængende, sort Kjole
og lilla-farvede Baand om den sorte Hat og lilla-farvede Handsker
om de smaa Hænder. Under det grus-gule Haar et skarpt Ansigt
med høj Næse og store Tænder og store Læber og en lang Hage.
Saadan var hun den Dag, jeg talte med hende.

Det var en blank, brusende Foraarsdag i en Skov med lystigt
Solskin i Glimt og Blink over de stjerne-talrige Bladknopper, og
alle Fugle ellevildt jublende løs.

Saa længe vi var sammen tænkte jeg kun paa den ene Ting,
at hun med sin Holdning og sit Væsen og sine Ord og især med
sit halvt vrede, halvt haanlige Blik vejrede min Lidenskab og min
Længsel hen — ikke saadan, at de blev til intet, men saadan, at
de føg af Vejen for hende, ligesom de visne Rakler vindedes til
Side af hendes flagrende Kjole.

Og da vi var gaaet fra hinanden, tænkte jeg kun paa den
ene Ting, at jeg var som en Tigger, der har rakt sin Haand frem
til Almisse mod en forbi-ridende, der intet giver ham, men slaar
med Ridepisken en blodig Streg i hans Haand.

Sorgen.

(Tü Johanne» Jørgensen.)

Under Foraarets Solskin, der er klart og sløvende som ung
Vin, staar han i Skovkanten og ser ud over den lysfyldte Mark.

Lige saa stille som Træstammerne staar han dér og drømmer,
med sin ene Arm lagt op om en Gren, der strækker sig ud over
hans Hoved.

Langt ude paa den uendelige Mark ser han et mørkt Uhyre
arbejde sig op af Jorden. Han ser det brede, flade Hoved komme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free