Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Andr. Sch. Steenberg: Folkebogsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Folkebogsamlinger.
Bibliotekerne langt fra spiller den Rolle i vort Samfundsliv, som
de burde. At give Grunde herfor, er naturligvis ikke let. Enkelte
Grunde tror jeg dog at kunne angive. Dels lever vi vistnok endnu
alt for meget paa den gamle Saga om de Danske som et lille,
men oplyst Folk. Dels er mange af dem, der burde føre an i
Oplysningsværket, komne med i den reaktionære Strømning, der
har fundet sit Udtryk i Drachmanns Digt: „Vi har for meget læst*.
De glemmer, at har de selv, den lille Flok, læst for meget, saa
findes der, aandeligt talt, i vort Folk saa megen Hedejord, at de
hellere skulde danne et Selskab til Opdyrkning af den end gruble
over deres egen Forlæsthed. At Højskolebevægelsen, der har søgt
dybt ned i Folket og der truffet god, jomfruelig Jord for sit
Op-lysningsværk, hovedsagelig har virket gennem Foredrag („det
levende Ord") og vel nok for meget har forsømt
Kundskabs-meddelelse gennem Bøger („det døde Bogstav"), har ogsaa haft
sin Betydning i denne Sag.
Men hvad nu end Grundene til denne Mangel i vort
Samfundsliv kan være, vist er det, at Folkebogsamlingerne herhjemme
endnu befinder sig paa det Standpunkt, som man kunde kalde det
filantropiske. Der er Bestræbelser „fra oven" for at afhjælpe
Mangelen, men for den store Mængde spiller denne Sag kun en
ringe Rolle, og navnlig er Middelstanden langt ligegyldigere for at
skaffe sig god Læsning, end man efter dens økonomiske Stilling
kande formode. Derfor kan man roligt paastaa, at vi herhjemme
staar langt tilbage i Bestræbelserne for gennem gode og let
tilgængelige Bogsamlinger at højne Folkets Aandsliv og skabe ny
Livsværdier for det.
En Fremstilling af de Grunde, der har drevet andre Lande,
særlig England og Nord-Amerika, til at rejse det ene
Folkebibliotek efter det andet, en Paavisning af, hvorledes disse
Biblioteker arbejder, kan da nok siges at være paa sin Plads i et
Tidsskrift, der behandler Samfundsspørgsmaal.
Der er i de omtalte Lande arbejdet saa længe med denne
Sag, at der er opsamlet et betydeligt Materiale til Brug ved den
Agitation, der altid maa til, naar Folkets store Mængde skal
bringes fremad. En stor Del af de Grunde, der anføres til Gunst
for Folkebogsamlingerne, er naturligvis de samme, som anføres
til Forsvar for et udviklet Skolevæsen. Man har da ogsaa kaldt
Folkebogsamlingerne „Skoler for voksne". Og man gør med god
Grund opmærksom paa. at der ikke kan være Mening i, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
