Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Andr. Sch. Steenberg: Folkebogsamlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166
Folkebogsamlinger.
W. Stanley Jevons1). Men først og fremmest maa nævnes
Th. Gr een wood, der i sin Bog: „Public Libraries, a history of
the movement and a manuel for the organization and management
of rate-supported libraries* (4. Udg. Lond. 1891, 598 Sider) har givet
et udmærket Hjælpemiddel til Oprettelse af Folkebogsamlinger. De
anførte Argumenter er saa haandgribelige, at det næsten synes
overflødigt at anføre dem. Men netop derfor har de formaaet at
fremkalde den store Bevægelse, der særlig i England og i de
Forenede Stater har gjort Folkebogsamlingerne til en Samfundssag.
En Skildring af denne Bevægelse og de Resultater, den har
bragt, findes i en nylig udkommen Bog, Prof. Ed. Reyer:
Entwicklung und Organisation der Volksbibliotheken
Lpz. 1893 (116 S.). Den følgende Fremstilling er hovedsagelig et
kort Uddrag af denne Bog.
Det er England, som gør Begyndelsen. I 1850 vedtog
Parlamentet den saakaldte „Ewart Bill44, opkaldt efter den Mand,
der særlig arbejdede for dens Gennemførelse. Senere er den
suppleret ved forskellige Public Libraries Acts, den sidste af 27.
Juni 1892. De bestemmer, at naar 10 af en Bys Borgere forlanger
det, skalByraadet lade Borgerne afstemme om, hvorvidt
Byen skal oprette en „fri Bogsamling* og til at dække
Omkostningerne herved opkræve en særlig Skat af
indtil 1 penny af hvert f. skattepligtig Ejendom. Afstemningen
afgøres ved simpel Stemmeflerhed.
Den første By, der benyttede denne Lov, var Manchester,
der 1852 aabnede en fri Bogsamling. Der blev indsamlet 230,000 Kr.;
for dette Beløb anskaffedes en Bygning og 20,000 Bind. Ved
Aabningsfesten mødte Landets højeste Myndigheder og betydeligste
Forfattere, bl. a. Bulwer, Dickens og Thackeray. Dickens
begyndte en Tale med at alludere til Manchesterskolens
Frihandelsteori. „Jeg har ofte læst om denne Skole; nogle store Autoriteler
forsikrede, at den var udmærket, andre, at den var inderlig slet.
Og saa kommer jeg her og finder en fri Opdragelsesanstalt, der
giver Adgang for den fattigste til Belæring og Opmuntring". — Det
første Aar benyttedes i Læseværelset 61,000 Bind, og der udlaantes
80,000 Bind. I 1890—91 blev der benyttet og udlaant IV2 Mill.
Bind, og Avisværelserne var besøgte af 3 Mill. Læsere.
!) Contemporary Review. Marts 1881 (optrykt i Jevons: Methods of social
reform, Lond. 1883).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
