- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
168

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Februar - Andr. Sch. Steenberg: Folkebogsamlinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

168

Folkebogsamlinger.

der ligner dobbelte Nodestole. — Enhver skatteydende Borger har
fri Adgang til Udlaan, for Byens øvrige Beboere fordres der
Kaution. Bibliotekerne er i de fleste Byer lukkede om Søndagen.
Benyttelsen er meget betydelig. De fleste Byer har 1—3 Udlaan
aarlig for hver Indbygger; heri er ikke medtaget Brugen af Aviser
og Tidsskrifter. Bibliotekerne benyttes af alle Slags Folk. Her
kommer Haandværkerne for at skaffe sig Oplysninger om
Forbedringer i deres Haandværk, her kommer Lærerne ved
Søndagsskolerne for at forberede sig til Undervisningen, Arbejdere for at
læse Aviserne eller skaffe sig en nyttig eller underholdende Bog,
Præster, Læger, Litterater, Handelsmænd, Skoledrenge og
Skolepiger. I Søstædernes Biblioteker, hvor de vigtigste Søfartstidender
er fremlagte, kommer Sømændenes Hustruer for at skaffe sig
Oplysninger om deres Mænd. — Trods den store Benyttelse er Tabet
af Bøger meget ringe. Manchesters Folkebogsamling har i
enkelte Aar kun mistet 1 Bog af 30,000. I Wig an er der i
Læsestuen opstillet 400 Bind, som de besøgende selv kan tage ned
af Hylderne og benytte — noget, som ellers ikke er tilladt. Disse
Bøger benyttes meget, da det er Morskabslæsning, illustrerede
Rejseskildringer og lignende Værker. Af disse 400 Bind var
Tabet i 12 Aar 3 Bind1). — Blandt Byernes offentlige Bygninger
indtager Folkebibliotekerne en smuk Plads; ofte er de forsynede
med Spir eller Taarn.

De engelske Folkebogsamlinger har i 1877 sluttet sig
sammen i en Forening, „the library association of the united
kingdom". Denne holder Møde hvert Aar (1891 i Nottingham,
1892 i Paris, 1893 i Aberdeen). Den udgiver et Maanedsskrift,
„the Library", og har udgivet en Række Bøger vedrørende
Biblioteker (Library appliances: Public library legislation; Public library
staffs; Guide to the formation of a music library). I „the library
association year book" for 1893 gives der bl. a. Beretning om et
Sommerkursus, som Foreningen har afholdt i Aar i London for
45 vordende Bibliotekarer. Dette Kursus omfattede Foredrag, Besøg
paa Biblioteker, hos Bogtrykkere og Bogbindere. Et lignende
Kursus vil blive afholdt næste Aar. Denne Forenings Virksomhed
er et nyt Bevis paa den store Betydning, som Folkebogsamlingerne
har for det engelske Folk.

*) Greenwood: Public Libraries S. 35 o. flg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free