Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Erik Henrichsen: Den virkelige og den skrevne Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
185 Den virkelige og den skrevne Forfatning.
Indhold indrømmede Folket et større Maal af politisk Frihed, end
Tilfældet var i de fleste andre Lande.
Det er, som havde Udviklingens Gang lagt alt til Rette
m *d det Maal for Øje, at illudere os politisk og derved berede os
de bitreste Ydmygelser og Skuffelser. Intet Land har en
For-fatningshistorie saa ejendommelig som vor. I intet Land har der
været Lejlighed til ad Erfaringens Vej at lære
Forfatnings-væsenets Grundsandheder at kende saa dybt og faa dem belyste
saa grelt som her. Thi aldrig har to Forfatningslove, der afløste
hinanden, været til den Grad diametralt modsatte som
Kongeloven og Juni-Grundloven. Og aldrig har den Lov, der skulde
vige, ifølge sin Oprindelse og derpaa grundede Virkning haft saa
dybe Rødder som Kongeloven, og den Lov, den skulde vige for,
haft saa løst og overfladisk et Grundlag som Juni-Grundloven.
Hvis Omvæltningen i 1660, der lagde den hele politiske
Magt i Kongens Haand, medens han før havde maattet dele den
med Rigens Raad og været bundet af Haandfæstninger, havde
været et Statskup, en Overvældelse baade af den offentlige
Bevidsthed og af de ydre Statsfaktorer, Adel og Borgerstand, da
vilde Enevælden ikke have kunnet ødelægge det offentlige Liv og
undergrave Borgernes Selvstændighedsfølelse i den Grad, som det
er sket. Thi paa Bunden af Statslivet vilde der da have holdt
sig en Understrøm af Modstand, der i Tidernes Løb vilde have
gennemtrængt alle Samfundslag og den almindelige Bevidsthed og
indvendig fra øvet et stigende Tryk paa Enevældens Regimente.
Og da vilde den fri Forfatning være kommen til Verden som en
Frugt af denne lange, ^seje Modstand mod Absolutismen, være bleven
denne Modstands positive Udtryk.
Men det forholder sig desværre anderledes. Hvad der skete
i 1660, var en total Abdikation af alle Befolkningens Klasser fra
Borgerkronen, en frivillig Renunciation paa enhver offentlig
Rettighed. Det var Folket, der rakte sit politiske Selv Silkesnoren.
Og den Arve-Enevoldsakt, hvormed denne Folkets Kassation af sin
egen Frihed fuldbyrdedes, er derfor ikke en Herskers Magtbud,
men et Plebiscit, som man har sagt. Kongen var oprindelig
kun betænkt paa at skaffe sig og sin Slægt Arveret, men Folket
kom saa krybende med den absolute Krone og satte den ovenpaa
Arveretten.
Det er ikke en Forfatningslovs Indhold, men dens Oprindelse,
der er det afgørende. Englands vigtigste Forfatningslov, Bill of
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
