Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Erik Henrichsen: Den virkelige og den skrevne Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Den virkelige og den skrevne Forfatning.
bar den i Virkeligheden Udødelighedens Stempel paa sin Pande.
At den. hvis Magtforholdene i Landet holdt sig uforandrede, skulde
lægge sig til at dø for nogle ny statsretlige Doktriner, der i det
Herrens Vejr 1848 som en mild Luftning af den store Orkan i
Europa strøg hen over den, er en urimelig Indbildning. Kun
hvis der ogsaa her hjemme havde fundet en lignende Omvæltning
Sted som i Frankrig før 1789, var der et reelt Grundlag for en
Forfatningsforandring.
Spørgsmaalet er da dette: Var vor Forfatningsbevægelse i
1848 et Udslag af vore Samfundsforholds Forandring? Og var
der navnlig i disse foregaaet en saadan demokratisk Revolution,
som den Juni-Grundlovens Princip betegner overfor Kongelovens?
Man kan ikke vente her i Landet at møde en paa
Industriens og Handelens enorme Udvikling og Kapitalens Overgang
til andre Hænder grundet social Omvæltning, der gør
Borgerstanden til den faktisk herskende Stand som i Frankrig og de
andre store Industrilande, hvor Byerne residerer over Landet.
Naar man hos os taler om demokratisk Udvikling, kommer det i
første Linie an paa Bondestanden.
Hvad Magt havde da faktisk Bondestanden ved Aaret 1848?
Ingen som helst. Enten man tager Magt som økonomisk
Magt eller social Magt og borgerlig Agtelse, var Bondestandens
Tilstand Afmagtens. End ikke saa vidt var Bonden ved den
Tid naaet, at han nød den samme personlige Frihed som de
andre Stænder. Da „Bondevennernes Selskab" stiftedes i Maj 1846,
bundede det først og fremmest i en human Bestræbelse hos Mænd
af de bedrestillede Klasser for at forbedre Bøndernes personlige
Retsstilling; dets Program var, „at virke for Bondestandens
Emancipation til Frihed og Lighed med Statens øvrige Borgere for
Person og Ejendom."
Bondestanden var en ringeagtet, nedtrykt og isoleret
Paria-Kaste, hvis Selvfølelse var saa ringe, at den først ved at høre det
af de andre Stænders Mund flk Overbevisningen om at være en
hæderlig Stand. I Forhold til Købstadsfolk var Bønderne saa
despekterede, at de maatte taale at blive tiltalte med „Du*, naar
de kom ind til Købstaden, uden at de turde gøre Gengæld. Hvad
Behandling de fik af Godsejerne, vil man herefter kunne tænke
sig. Under Hoveriets Udførelse var de udsatte for alle Slags
korporlige Straffe, som Klappere under Godsejernes Jagtpartier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
