Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Erik Henrichsen: Den virkelige og den skrevne Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Den virkelige og den skrevne Forfatning.
lille Land som vort bliver altid en vis Grad af Demokratisme en
Dyd af Nødvendighed, fordi de højere Lag alene ikke kan
producere tilstrækkeligt af brugbare Kræfter. Ørsted, dette
absolutistiske Skræmmebillede, var jo, socialt set, lige saa demokratisk
som de Nationalliberale.
Hvad disse Mænd vilde, var at se deres Doktriners Sejr
fastslaaet i et Dokument. De vilde sejre videnskabeligt over
Absolutismens Læresætninger. Ikke en Rigsdagssal, men en Høresal
havde været det rette Forum tor denne Bevægelse. Klasseforskellen
mellem dem og det gamle Regimentes Mænd var kun en Forskel
mellem to Aldersklasser. Anciennitetsmomentet var det reelle
Moment i deres Forfatningskamp.
Skønt ganske udemokratisk ifølge sin sociale Herkomst fik
Juni-Grundloven derfor alligevel saa demokratisk et Indhold, fordi
den var gjort over en Doktrin. Men her viser det sig igen, at det
kommer mere an paa Oprindelsen end paa Indholdet.
Hvor flad denne konstitutionelle Bevægelse paa Grund af
sit doktrinære Væsen var, ses ogsaa deraf, at den hurtigt
overskylledes af den nationale. Havde der været social Bund i den,
var dette ikke sket. Det mærkedes i det Tilløb til en virkelig
demokratisk Bevægelse, der gjordes af Hovedstadens
Haandværker-stand. Her var det nationale ganske det demokratiske
underordnet. Men desværre blev der ikke noget af dette Rudiment til
en tredje Stand; det nøjedes beskedent med at være Halehvirvel
paa Nationalliberalismen, og denne blev snart helt forsiesviget.
Det var Slesvig, der var Martsbevægelsens Udgangspunkt. Og
Martsministeriet hilses i Vendinger som disse: „Vort Feltraab er
Slesvig!" „Vi vil først Slesvig, dernæst Konstitution!" „Vi vil
kaste et Slør over alle politiske Dissonanser nu og i Fremtiden".
Hvor er i alt dette den Flytning af Magtens Tyngdepunkt,
der maatte være foregaaet, for at Juni-Grundloven kunde blive
vor virkelige Forfatning? Man behøvede ikke at være Profet for at
spaa dens nære Fald. Man behøvede blot at lytte til den
Modtagelse, Bondestanden fik, da den gjorde Mine til at tage
Juni-Grundloven for Alvor. „Denne frigivne Stand!" saadan lød det
stadige Omkvæd paa de højere Stænders Nidvise. Og faktisk set
med Rette. Thi hvad var Bondestanden? Den var ganske det
omvendte af, hvad Borgerstanden var i Frankrig før Revolutionen.
Faktisk intet, retligt alt! Der mangler blot et Kors ovenover disse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
