Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Erik Henrichsen: Den virkelige og den skrevne Forfatning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Den virkelige og den skrevne Forfatning.
et maanedligt Kontingent værner om Grundloven. Ogsaa de er
gode at faa Forstand af. Thi hvis Grundloven svarede til de
virkelige Magtforhold, behøvede den intet Værn, fordi ingen vilde
vove den halsløse Gerning, som det vilde være at antaste den.
Hvem har hørt Tale om Kongelovsværneforeninger? De var
overflødige.
Dog den tydeligste Konsekvens af, at Grundloven kun var
en Kvasi-Forfatning, betegner den Række Ændringer, den i Tidens
Løb maatte undergaa, fordi Papirets Maal ikke svarede til de
virkelige. Det var et træffende Navn, man gav Grundloven af
1866, da man kaldte den den „gennemsete". Ja gennemset er
denne Forfatning blevet fra øverst til nederst, og Grundlovens
Papir-Forbrug hertil har været nok til derpaa at grundlægge en
Papir-Industri. Vil De, at jeg skal gaa alle disse
Forfatnings-forandringer igennem en for en? Nej, det er ikke værd. De vilde
blive øre i Hovedet, inden vi naaede til Ende. Men spørg en
juridisk Student, og De vil se en Gysen gennemfare ham!
Men Kongeloven! Den blev ikke „gennemset", den bestod
i omtrent to Aarhundreder uden at behøve en eneste Lap.
Og hvilket Sammenhæng mellem alle disse Konsekvenser!
Den første Grundlovsindskrænkning kommer lige i Hælene paa
den første Grundlovsfest og den første „Forening til at værne om
Grundloven." Den 5. Juni 1854 holdes den første almindelige
Grundlovsfest og stiftes den første „Forening til at værne om
Grundloven," og i den følgende Maaned har vi den første
„Grundlovs-indskrækning" — som man med en Eufemisme har udtrykt sig —
den absolutistiske Fællesforfatning, Frd. 26. Juli 1854. Vore
Forfatninger har nemlig den Ejendommelighed, at de har en Ventil,
hvorigennem deres Kraft slipper ud i det afgørende Øjeblik. En
saadan findes straks i Juni-Grundlovens Indledning i Forbeholdet
med Hensyn til Slesvigs Stilling. Den Dørsprække, man her havde
holdt aaben ud til det nationale Spørgsmaal, blev den Port,
gennem hvilken Demokratiets Fjender gjorde deres Udfald mod
den almindelige Valgret. Længe dækkede det nationale Spørgsmaal
med de fælles Anliggenders Slør derover, men da Fredslutningen
i 1864 havde revet dette Slør bort, kom den sande Sammenhæng
for en Dag.
Thi naar der ingen fælles Anliggender mere var, var der
selvfølgelig heller ingen Forfatning for de fælles Anliggender.
At en Lov dør med det Forhold, for hvilket den er givet, er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
