- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
201

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Erik Henrichsen: Den virkelige og den skrevne Forfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

201 Den virkelige og den skrevne Forfatning.



fatningsarbejde rigtigt som vor demokratiske og statsborgerlige
Udvikling, hvor kan man da betegne Grundloven af 1866, der er
halvt saa demokratisk som Juni-Grundloven, som en Fuldførelse
af denne? Kun hvis Juni-Grundloven var kommen i 1866 og
Juli-Grundloven i 1849, havde der været Mening i en saadan
Paastand.

Men gøres skal dette Forfatningsarbejde, hvis vi da vil med
i de W Staters Tal. Og det er da den foregaaende Tids, d. v. s. de
sidste 20 Aars store politiske Bedrift, at den tog dette Arbejde op
dér, hvor de, der skulde have gjort det, havde ladet det ligge.
Den bærer et Janushoved, denne Tid; det ene Ansigt vender
tilbage mod Tiden før den med en Bebrejdelse mod den, fordi dens
Mænd ikke bragte den politiske Udvikling et Hanefjed fremad,
men gjorde sig til en bureaukratisk Klike, et Parti med en uhyre
trekantet Hat, og under en trekantet Hat er der sjelden Ly for
Frihedstanker; men det andet Ansigt vender frem mod den
kommende Tid og Slægt og maner den til at fortsætte og fuldende.

Det er blevet Mode at se denne politiske Periode over
Hovedet og betragte dens Gerning som mislykket. Men denne Tid
valgte ikke politisk for sig selv, den flk sin politiske Ardejdsmark
anvist med historisk Nødvendighed. For første Gang stillede
Udviklingen det Krav til os: Vil I opdyrke eders politiske Jord, som
har ligget brak saa længe, saa gør det nu, thi nu er det Tid!

Og hvor har ikke ogsaa den politiske Kulturs Plov i disse
{lar gaaet gennem alle Samfundets Lag, og hvor er ikke den
offentlige Mening bleven bearbejdet med Hakken for at udrydde
alt det Ukrudt af Undersaats-Fordomme, som i Aarhundreder
havde faaet Lov til at brede sig. Ikke paa Rigsdagen men ude i
Befolkningen har dette Arbejde haft sit Værksted.

Det er det betydeligste politiske Arbejde, der er gjort her i
Landet, den eneste virkelige Forfatningsanstrengelse, vi har
gjort, thi den kom indefra og nedenfra. Det var det,
Bevægelsen i 1848 ikke gjorde; var ikke den gamle Konge død, og
havde ikke den store Revolution ude i Verden faaet sin lille
Aflægger i Oprøret i Hertugdømmerne, var der maaske slet intet sket,
ikke engang blevet skrevet et Dokument. Og det havde været det
bedste. Dette Dokument har kun sinket det virkelige
Forfatningsarbejde, thi først, da den følgende Tid var gaaet med til at vise,
at Dokumentet beroede paa en Misforstaaelse, kunde det virkelige
Arbejde begynde — dér, hvor andre mener, det ender.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free