- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
202

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Erik Henrichsen: Den virkelige og den skrevne Forfatning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

202

Den virkelige og den skrevne Forfatning.

Denne Begyndelse har den foregaaende Tid gjort. Og
hvad er da Anklagen mod denne Tid for, at man endnu ikke
har kunnet plukke Frugterne af dens Arbejde, andet, end om man
vilde anklage Træet for, at det ikke bærer Frugt det første Aiar.
Nej lad os takke denne Tid for dens store politiske Arbejde, og
vende Anklagen mod dem, der nu vil gøre det umuligt eller
vanskeligere at fortsætte dette Forfatningsværk, som ikke er og ifølge
sine Vilkaar ikke kunde være fuldendt og derfor heller ikke
har lovet noget saadant.

Det skal ogsaa nok vise sig, at det politiske Arbejde, man
nu vil sætte i det gamles Sted, blot er dette paa en anden Maade
eller ogsaa kun et Skin, og hermed er da det sidste og bedste
Bevis ført for, at det ikke lader sig gøre at komme udenom
Forfatningen, hvis man vil politisk frem.

Lad Dem derfor ikke lokke af Sirenernes Sang!

Den Stemme i dette Kor, der lover Folket Guld og grønne
Agre, naar det blot vil dreje udenom Forfatningen og komme med
til den økonomiske Politiks forjættede Land, har haft det Uheld,
at den for sent blev sig sin lokkende Magt bevidst. Havde den
lydt for 10 Aar siden, var den maaske kommet til at synge for,
thi den Gang var der Guld i Statskassen. Men nu er
Skatkammeret tømt, og selv om derfor Nøglen ikke laa i Statsraadet, men
var i d’Hrr. Økonomers og Agrarers Haand, maatte de først fylde
den. Derfor vil nok de faa Ret, der siger, at denne Politik vil
blive en Skatte-Politik. Men Beskatningen er netop Forfatningen
paa en anden Maade. Den er en anden Basis for den samme
Kamp mellem de Store og de Smaa som Forfatningens. Ingen
tro, at de „store* og de „smaa* Bønder har fælles Skatte-Politik.
De „smaa* Bønder, der har fælles Økonomi med Godsejerne, er
„Storbønder*, og hvis en saadan Alliance skulde komme i Stand,
da vil det vise sig at være en Alliance af to Grupper Storbønder
mod det virkelige Landbodemokrati.

Bliv da Økonomer, saa meget De vil, men hør blot ikke paa
dem, der taler om Grundlovsændringer og Grundlovsgaranticr som
det, hvori Forfatningsarbejdet bestaar. Saa meget burde dog vore
politiske Oplevelser have banket ind i vor Bevidsthed, at der ikke
var en Sjæl mere, der troede, at Forfatningens Sikkerhed beroede
paa dens Form. Havde Papir kunnet gøre det, var vi sikkert
forud for de fleste Nationer i politisk Udvikling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free