Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. G. Rosenørn: Ængstelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Ængstelser.
Da han træder ind i Spisestuen igen, har han et vagt
Indtryk af Forandring; han ser straks, at det blot ligger deri, at
der er blevet mørkere; Døren ind til Dagligstuen kan han næppe
skelne; derimod ser han tydeligt Genskinnet paa Væggen.
Saa opdager han pludselig, at Haandlampen er ved at gaa
ud; Oljen er næsten fortæret; Flammen lyser svagt.
Den Tanke, at han om nogle Øjeblikke vil kunne befinde
sig i Mørke, er ham pinlig.
Han skynder sig til Dagligstuedøren — paa Etagéren
derinde staar der et Stearinlys.
Men idet han skal aabne Døren, stemmer det ham for
Brystet.
Det er nu det eneste Værelse, han har tilbage; derinde
maa han finde Gaadens Løsning; det synes ham næsten sikkert.
Hans Haand ryster, og uvilkaarligt griber han fast om
Lampen som for at kaste den i Hovedet paa en eller anden, der
vilde kunne møde ham. Da — ligesom han aabner Døren; han
gør det voldsomt, med et Ryk, som for at faa det overstaaet —
gaar Lampen ud.
Han føler et Øjeblik voldsom Angest; stanser; men sunder
sig saa og træder ind.
Der er bælgmørkt. Han trækker Vejret gennem Næsen;
uvilkaarligt; som for at overbevise sig om, at der ikke i Stuen er
nogen paafaldende, fremmedartet Lugt.
Han sætter Lampen fra sig paa Bordet; vender sig for ikke
at se den udbrændte Væges Glød i Mørket.
Han famler sig frem; finder Lyset paa Etagéren; lukker
Øjnene, mens han stryger Tændstikken; han vil ikke se, før Lyset
brænder klart.
Han er sikker paa nu at være i Stue med det ubekendte.
Han drejer Hovedet hurtigt, med et Ryk; ser sig omkring. —
I samme Øjeblik har han en Fornemmelse af overhængende
Fare; en blandet Følelse af vanvittig Angest og vanvittig Ro;
hans Kinder isner; der er ingen Tvivl; han er ikke ene.
Foran ham, ovenover ham — det forekommer ham ogsaa —
bag ham, bevæger det sig, bugter det sig, kryber.
Det er, som om Luften lever; det er, som om Skyggerne
har faaet Sjæl og glider hen over Væggen som Slanger.
Og han er forberedt paa i samme Nu at høre et Knald.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
