Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - C. G. Rosenørn: Ængstelser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ængstelser.
211
Regnvejret for først at vende tilbage engang i Aften, naar
Husholdersken er kommet hjem.
Men den Tanke: at rejse sig og gøre Støj, er ham imod.
Uden at tænke over det, rykker han Stolen til Side og
gynger tilbage.
Han ser sit Ansigt i Spejlet; Lyset fra Lampen falder lige
derpaa; det forekommer ham skinnende blegt.
Kun Overskægget og Øjenhulerne med Brilleglassene danner
Afskygninger i det hvide.
Han gynger frem igen; han vil ikke se.
Han har en Følelse af, at et eller andet i den Sky af
Angest-Erindringer, som er hvirvlet op i hans Sjæl, pludselig
løsner sig, skiller sig ud fra Massen og, vakt til Live ved
Spejlbilledet, forener sig dermed.
Et Billede træder i Forgrunden, trænger sig frem — han
formaar ikke at holde det tilbage — det skyder alt bort:
Stuen, Bogen, alt — undtagen netop dette Spejl, hvori han
ikke vil se. —
Han staar udenfor en Bondegaard en Sommereftermiddag.
Det er henad Aften.
De er to Herrer og en Dame; ved Siden af dem holder en
Char-å-banc; Kusken tager Muleposen fra Hestene; retter ved
Buggjord.
Inde i Huset er Distriktslægen og Herredsfogden; de har
været til Ligsyn; nu drikker de Vin med Bondemanden til
Atsked.
Men de unge har listet sig hen til Bagbygningen; de vil
kigge gennem Vinduet ind i Karlekamret; Liget har ligget flere
Dage i Skoven, før det blev fundet; det skal være fælt at se til,
og Lugten skal være slem.
Da det kommer til Stykket, har ingen af dem Mod.
De trykker sig; den ene vil, at den anden skal se først.
Endelig tager han selv Initiativet.
Først ser han et halvmørkt Kammer; et Ur med brogede
Blomster og et skinnende Pendul paa Væggen; saa en Seng i
en Krog.
Endelig skelner han Hovedet paa Puden.
Trods Ligfarven synes det uforandret, næsten levende; med
det mørke Overskæg i det hvide Ansigt ligner det nærmest Hovedet
af en brystsyg, som sover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
