Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marts - Vald. Vedel: Romaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Romaner.
251
Nattevandringer i Gulsalen, naar hun fortvivler over at se Børnene,
hver paa sit Hold, glide fra hende, og ser hende gaa om i Huset
om Dagene med en rastløs Mine, som om hun søgte at kvæle
noget pinligt ned, med Haanden trykket i Siden, som hun led
legemligt. „Man har saa mange Angester44, siger hun til den
gamle Huslærer. Der kan komme op i hende en Længsel efter
lidt Lykke i al denne mørke Ud vejløshed. „Vinteren havde været
saa endeløs lang — og der kom idag en saadan Trang over hende
til engang at se lidt Sol igen, lidt bar vaad Jord snart og noget
grønt pible frem ... Det var, som det raabte i hende efter noget
lyst, efter en Solstraale". Det kan ogsaa sukke i skælvende,
tilbagetrængt Bitterhed, naar de unge kommer og pukker paa, at
de «aldrig har bedt om at blive sat ind i Verden — saa har vi
saamænd bare vort slidte og medtagne baade Sjæl og Legeme at svare
med — bedste Thekla!" Men naar Fru Bente ser Børnene
uhjælpelig glide bort „langt længere, end hvor en Moder kan hjælpe41, da
er det undertiden som hendes Ansigt stivner og forstenes i en
fortvivlet Haardhed, og da smælder et Ørefigen lynsnart til den
ondskabsfulde Berthea, eller hun giver sig til i Smug at
modarbejde Sønnens Valg til Bankdirektør, fordi hun ser, hvad det vil
føre ham ud i. „Saa længe der er Gnist af Haab af noget at
leve for", havde Doktoren sagt den sidste Nat, og hun holder ud,
stræber af al Magt at redde sine yngste to af Fordærvelsen, og
ferst da hun med Visionens Tydelighed ser sine tre ældstes
Fremtid tor sig, skrider Fru Bente til Fortvivlelsens Selvhjælp. — Og
Læseren sidder tilbage efter Læsningen af Bogen med en
Fornemmelse, som om han har faaet forskellige Aar mer at bære paa
Skulderen.
De virker stærkt og tungt disse norske Bøger, men jeg har
sagtens robustere Nerver end mine forfinede Landsmænd, thi jeg
foretrækker gerne et Nordhavsbad for vor hjemlige Kallebodstrand.
— Lad os tage en Dukkert i en anden Romans „Livsbad*.
Det er en Fortælling: Straf af den unge Nordmand Peter Egge.
Her er der en Mand, som gør en lille forskræmt Husjomfru, som
roan siger ham er en bodfærdig Magdalene, til sin Hustru, faar
hendes Selvfølelse rejst, hendes Aand udviklet og frigjort fra den
Syndsbevidsthed, der har knuget hende. Indtil en Dag et Tilfælde
borer en Mistankens Braad i hans Hjerte og snart en Vishedens
Aabenbaring flænger Fortidens Slør itu; — den Hemmelighed, der
saa længe har skygget over hende, er den frygtelige: hun har haft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
