- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
277

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - J. F. Scavenius: Forliget

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Forliget.

277

ikke med Tillid og Fortrøstning ser hen til de mulige
Konsekvenser af denne Mangel i Forfatningen; det vil forstaas, at man
for at umuliggøre et Flertalstyranni er beredt til meget yderlige
Skridt for at undgaa en Venstreregering. Havde Landstinget den
samme Anklagemagt som Folketinget, og dette til Gengæld lige
Del med Landstinget i Domsmagten, ser jeg ikke, at der kunde
være noget i Vejen for, at man stoppede Hullerne i Forfatningen
saa vidt gørligt, saaledes at provisoriske Foranstaltninger ikke
længere kunde bruges som politisk Kampmiddel. Havde man
anvendt sin Energi og sin Intelligens herpaa, havde det dog maaske
været muligt at opnaa Enighed om saadanne Grundlovsændringer;
saa havde Højre ikke sejret saa ubetinget, politisk set, men
paa den anden Side kunde vi have undgaaet de uheldige og
slette Love, og særlig havde vi ikke været tvungne til at
vedtage en saa elendig Hærlov som den, der desværre nu bliver
til Lov.

For intet at glemme, maa jeg endnu omtale Nedsablingen
af de forskellige provisoriske Love i Folketinget. Disse Love var
jo fra deres Oprindelse af kun bestemte til at virke under
Konflikttiden; gik den til Ende, maatte de selvfølgelig falde bort. Den
vigtigste af dem, Gendarmloven, var Regeringen allerede begyndt
at hæve lidt efter lidt. Nu opnaaede Folketinget som sagt den
Fornøjelse at slaa alle disse Love ihjel. Et andet er, om ikke
enkelte af dem, og da særlig Gendarmloven, snart opstaar igen i
ny og skønnere Skikkelse.

Jeg kommer saa endelig til den ved Forliget skabte
Situation, de Fremtidsmuligheder, som dette byder os. Først er der da
Ministeriets Afgang. Ministeriet har været ved Roret i 19 Aar,
det har gennemført sin Politik politisk set i alt væsentligt; det er
naturligt og forstaaeligt, om Konseilspræsidenten nu føler sig træt
og er glad over, at Forliget tillader ham at trække sig tilbage.
Bøjre har al Grund til at være ham taknemmelig for hans lange
Virksomhed; selv det Højre, som jeg og andre tilhører, der har
været mindre tilfredse med de sidste Aars Ledelse, maa erkende,
at han paa det politiske Omraade har ført vor Sag til Sejr, at han
herigennem efter vor Opfattelse har gavnet Land og Rige, at hans
og hans Ministeriums Styrelse paa de forskelligste Omraader og
særlig paa Forsvarsvæsenets Omraade har sat sig dybe og blivende
Spor. Jeg havde ikke ventet hans Afgang; jeg havde troet, han
vilde fortsætte Regeringen endnu en Stund. Imidlertid, gaar han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free