Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Sophus Claussen: Frøken Regnvejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frøken Regnvejr.
283
Friis.
Jeg tror, man er undskyldt, om ikke man higer
at slide i Evighed Aasums Bro.
Det bedste her er de dejlige Piger,
som man har ondt ved at lade i Ro;
men snerpede er de her i vort Paradis. —
Jeg er Postekspedient; det er mig, der er Friis.
Mikal.
Og jeg er paa Besøg, en ung Poet
uden Værker og Vers. en af Frihedens Prinser,
der elsker — desværre endnu som Asket —
en Pige i en af de bedste Provinser —
(griber Gatts Haand)
en Afgrund af tyst og uventet Glæde!
Gatt
(fortrædelig).
Nej, slip mig dog, Mikal, naar Folk er til Stede.
Cesare
(bakker galant for hende).
Min Arm! — Jeg er som Mikal Student;
belæst i den spanske Renæssance.
I det borgerlige mangler jeg Chance.
Og hovedkuls her til Aasum sendt
befinder jeg mig af min Rolle lidt trykket,
da jeg slet ikke ved, hvad jeg skal i Stykket.
< Caty tager Czsarx, Mus tager Friis under Armen. Med et smilende Buk for Laura siger)
Mikal.
I Mangel af Rose man plukker en Viol,
tager den lille Stjerne, har man tabt sin Donna Sol.
De unge Kvinder
(idet de tre Par gaar ud).
Vi er tre ærbare, unge Piger,
i lyse Kjoler og fine Sko,
tre Republiker, tre kække Riger,
fulde af Kærlighed, Haab og Tro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
