Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Sophus Claussen: Frøken Regnvejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Frøken Regnvejr. 296
hvad der er kækt og dygtigt, frisk i det hele Land.
Den Kunst, som véd at drage af et Par spredte Minutter
saa megen ødsel Pragt, som to Hjerters Koncil beslutter,
den Strøm af Stolthed og Ynde, af Fynd, hos Kvinde og Mand
som Kilden, der gennem Kanalen til sidst naar den store Strand
vil naa som Kraft eller Farve, i Ord eller Gerning fortolket,
at strø sine blege Roser duftende ud for alt Folket.
Laura
(adspredt).
God Nat! Jeg tænker, Caty vil have Dem alene.
... Hun er da ingen Snerpe; det kan De ikke mene.
Mikal.
Talte jeg ondt om Caty, saa brændte jeg min Mund.
Laura.
Jeg synes, unge Piger skulde være som hun.
Mikal.
Da tænker De smukt og som Kusine. — Vil De lære,
hvor bange, og hvor kække unge Piger skulde være?
1 Kærlighed dér gælder: paa Halvvejen mødt!
Den vil vide sig skattet, men belønner rigt og sødt
og deler sine Blomster ... uopfordret ... saadan
som hos Goethe en Kvinde belønner en Mand,
en Kunstner! — Det hænder en sejrsvimmel Nat,
han har spillet og vundet i Komedien sin Skat.
Han ligger siden søvnløs og ser paa Maaneskinnet —
da aabnes Døren varsomt, En kommer over Trinnet,
og det er hans Veninde i Kunst, en ligesindet,
som for hans Skyld har fattet den højmodigste Plan.
Laura
(griber ham i Armen).
Det er da ikke sandt.
Mikal
(smilende).
Nej kun i en Roman.
(Tæppet falder).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
