Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Sophus Claussen: Frøken Regnvejr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frøken Regnvejr,
mens du steg ned ad Linjerne i muntre Morgensko.
(Lidt efter).
Og dine Breve fik jeg: saa sirlige, som vædet
af Kys ...
Caty.
Jeg ønsked altid, du var her selv i Stedet.
Mikal.
Men hvad skal jeg da lide nu, du har mig saa nær?
Caty.
Du skal lide? ... Jeg vil prøve ... at slet ikke være sær
Mikal.
Ikke „sær* som sidste Sommer —?
Caty.
Mikal, din store Nar!
Xu kender jeg dig bedre, og din Mor og din Far!
Nu forstaar jeg dine Tanker ... Se Alléen her, se Vandet,
os to i Sommernatten, Maaneskinnet . . . Ungdomslandet .
Du mener: vi skal være vore egne, have Rum!
Derfor kan jeg ej slippe dig, saa blev jeg alt for dum.
Mikal
(skælmsk).
Sid stille, Skat, til varsomt mine Nerver faar indprentet
det nye Stjernebilled, som har skjult mig Firmamentet.
, . . Sig, elsker du mig, Caty?
Caty.
Det ved du jo, min Ven!
Mikal.
Men elsker, saa du aldrig vil tage dig igen,
saa ømt, saa rigt, saa skønt som Sulamith, der stræber
at have Rum i Tanker, ved sit Bryst, ved sine Læber,
elsker, som Ungdom elsker ... Du maa sige ja og nej!
Gentag alene Ordet: jeg elsk ...
Caty
(forlegent).
Jeg elsker dig.
(Tæppet falder).
Tilskueren. 1894.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
