- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 11 (1894) /
310

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - April - Gerson Trier: Anarkismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310

Anarkismen.

Blanqui, et Menneske, for hvem Sammensværgelse og Oprør var
en Livsfornødenhed som den Luft, han indaandede. Det er sin
egen Karakter, han har opstillet som en Slags Type, naar han
betegner Oprørstrangen som den ædleste Følelse i Mennesket, til
hvilken det skylder sin Udvikling fra det lavere Dyr, og Oprøret
som den højeste Form for denne Udvikling: „Tre Grundelementer
udgør i Historien Hovedbetingelserne for al menneskelig Udvikling,
baade den fælles (kollektive) og den individuelle: 1) Dyriskheden,
2) Tanken, 3) Oprøret. Til den første svarer Samfundets
og Individets økonomiske Forhold; til den anden
Videnskaben; til den tredje Friheden*1). Bakunin var en veltalende
Mand, fuld af Lidenskab og voldsom Kraft, med et hensynsløst
Had til Undertrykkere og Undertrykkelse og en lidenskabelig
Hengivelse til den Sag, han vilde føre igennem. Han betragtede
sig selv som en Slags Nutidens Prometeus, som en
himmelstormende Titan2). Hans Skikkelse var imponerende. Han var en
ægte Folketaler, der forstod at agitere og begejstre Mængden, hvis
Kamp og Fattigdoms Kaar han delte. Han havde i sig det
slaviske Halvbarbaris Vildhed som Underlag for den
vesteuropæiske Civilisations filosofiske og videnskabelige Ideer, og det er
den vilde, ubændige Naturs Oprør mod Civilisationens mange
Lænker og Løgne, han bringer ind i den socialistiske Bevægelse,
og som der danner Anarkismen. I denne Halvvildhed maa ogsaa
søges de andre Karaktertræk hos ham: hans Racehad til Tyskerne,
der, til Trods for hans internationale Ideer, sikkert har været
væsentlig medvirkende i hans Kamp mod Karl Marx, hans store
Nydelsestrang, hans Forfængelighed, Selvherskertilbøjelighed og
Jesuitisme8) Egenskaber mod hvilke, som bekendt, Civilisationen
heller ikke i nogen høj Grad beskytter Vesteuropæerne.

Bakunins Had til Undertrykkelse skriver sig fra den Tid,
han, hvis Familje hørte til det russiske Aristokrati, som
Artilleri-officer laa med sit Regiment i Polen. Rystet og harmfuld over,
hvad han her saa, tog han sin Afsked og begav sig til Moskov.
Her lagde han sig efter filosofiske Studier og studerede navnlig
Hegel, som han kalder „det største filosofiske Geni, der har levet
siden Aristoteles og Plato", og hvis Dialektik har sat dybe Spor i

l) Bakunin, Dieu et l’État, S. 1.

*) É. de Laveleye, Le socialisme contemporain, 7. Udg. S. 228.
*) Se Mermeix, La France socialiste. S. 26 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:41:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1894/0316.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free